MORTENSEN PÅ 100 MÅL FOR AGF 

18.03.2025 10:32

Flot milepæl nået af Patrick Mortensen, som bliver den blot tredje AGF'er til at score 100 mål for klubben.

Fornylig passerede Patrick Mortensen 100 mål i 3F Superligaen. Nu er han også kommet ind i en anden fornem klub 100.

Med sin scoring i weekenden har han nemlig nu scoret 100 mål for AGF i alle turneringer siden han kom til Aarhus i januar 2019.



Dermed bliver han den kun tredje AGF-spiller i historien til at nå 100 mål for AGF. Udover Patrick Mortensen er det kun Peter Graulund som også er på 100 og Lars Lundkvist med 107, som er medlem af den fornemme klub 100 mål. 



Efter den trio kommer navnkundige navne som Aage Rou Jensen med 89 mål og Henning Enoksen med 83 mål. Fra nyere AGF-historie er det spillere som Søren Andersen med 70 mål og Morten ’Duncan’ Rasmussen med 56, som kommer tættest på. 

Mortensen, som også topper den aktuelle topscorerliste i 3F Superligaen med 16 mål i denne sæson, kan udbygge sin målkonto, når slutspillet starter den 30. marts. 

Jubilæumstrøje 
I forbindelse med den flotte milepæl kan du i AGF-fanshoppen nu få et særligt specialtryk på en Patrick Mortensen-trøje som med datoerne for alle de 100 mål i hans nummer 9, markerer hans 100 mål for AGF. 

Se mere her, hvor man også kan bestille trøjen med trykket >>>

AGF topscorere all time - top 10
Lars Lundkvist: 107


Patrick Mortensen: 100


Peter Graulund: 100

Aage Rou Jensen: 89

Henning Enoksen: 83


Jørn Bjerregaard: 75


Søren Andersen: 70


Tom Bonde: 65


Torben Mikkelsen: 63

Morten ’Duncan’ Rasmussen: 56

Se alle Patrick Mortensens 100 mål for AGF på AGF Play >>>>