LANDSHOLDSTJEK: FLERE YOUNG GUNS I AKTION

Foto: DBU — 28.03.2025 07:17

Flere AGF'ere har været i aktion i den netop afsluttet landsholdspause.

Under den netop overstået landsholdstermin har flere AGF’ere været i aktion. Dog ikke Mikael Anderson som ellers var udtaget til det islandske landshold, men blev hjemme på Fredensvang for at blive klar til slutspillet i 3F Superligaen. 



Men hos de yngre spillere var der både triumfer og masser af aktion. Især var der glæde hos det danske U19 landshold som kvalificerede sig til sommerens U19 EM efter en nervepirrende kamp mod Østrig, hvor kun en sejr ville bringe holdet til slutrunden. 



Målmand Marius van der Raad kom i aktion efter en udvisning til den anden danske keeper. Men trods en mand i undertal kom Danmark tilbage med to mål sidst i kampen og formåede altså at kvalificere sig. 

Stefen Tchamche startede inde i de første kampe i Danmarks pulje og fik 45 minutter i kamp to mod Ungarn, men var ikke på banen i kampen mod Østrig.

Udlejet Luka Callø fik fuld tid i de første to kval-kampe, men var på bænken i den sidste.

En anden U19 spiller; Sölvi Stefánsson var også i aktion for Island i landsholdsperioden, hvor han spillede fuld tid i to kampe i Islands kvalifikationspulje - som i øvrigt var den samme som Danmark - og kom på banen i den sidste.



Hos de lidt yngre årgange var de unge Mark Ian Steffensen og Adam Fuglsang med det danske U17-landshold, der spillede EM-kvalkampe mod Grækenland, Frankrig og Finland, hvor det blev til en sejr over Grækenland, men nederlag i de to andre kampe.



På pigesiden var AGF’s Sophia Parkegaard med det danske U17 landshold, som trods en flot storsejr over Kosovo i deres sidste puljekamp glippede deltagelsen til sommerens EM. 

Glad Egbedi var med det svenske U17-landshold i en EM-kvalifikationskampe og fik spilletid i to kampe. 

Det samme for islandske Tómas Kristjánsson som var med sit lands U17 landshold, men også missede sommerens slutrunde. Men Tómas fik scoret i en kamp mod Polen på straffespark.



Enkelte spillere havde allerede været i aktion inden den kommende pause. William Svendgaard har med det danske U16-landshold deltaget i UEFA Development Tournament i Pinatar i Spanien, hvor holdet vandt to opgør mod Frankrig og Colombia, men måtte se sig slået af det engelske mandskab.  



Også det danske U16-pigelandshold har været i aktion, hvor Cecilie Harsløf og Ella Stockholm var på banen i to testkampe mod Finland, der endte med en sejr og et nederlag.  



I april spiller det danske U23 kvindelandshold to venskabskampe i starten af april, hvor fire AGF’ere er udtaget. 



Tre AGF’ere skal også i starten af april til Holland med det danske U19 kvindelandshold for at spille kvalifikation til sommerens EM i Polen. Elvira Nejmann, Mie Lerche og Silke Lynge Larsen møder Grækenland, Rumænien og Holland i perioden fra den 2. til 8. april.