
DEN GODE START SKAL FORTSÆTTE SØNDAG
05.03.2025 08:00
Grundspillets to sidste kampe nærmer sig. Søndag gælder det Viborg FF i Aarhus, hvor der snart er udsolgt på Ceres Park Vejlby.
Søndag gælder det Viborg FF hjemme på Ceres Park Vejlby efter vi spillede 1-1 i fredags i den seneste Superliga-kamp, som var på udebane i Randers.
Men den 9. marts er det altså i Vejlby det gælder, hvor Viborg FF kommer på besøg.
Gæsterne vandt 3-1 i deres seneste kamp, men har i modsætning til os ikke længere mulighed for at komme i mesterskabsspillet.
Det har vi til gengæld og den plads kan sikres med en sejr søndag eftermiddag, og i det hele taget går holdet efter at fortsætte den positive stime i resten af grundspillet.
- Vi har en god mulighed for at få fuld udbytte søndag og igen ugen efter, og dermed lægge på i tabellen - så det skal vi stile efter.
- Vi er nu tre kampe henne, har syv point og er ubesejret. Det giver selvtillid som vi skal tage med til de sidste grundspilskampe, som godt kan blive svære kampe mod hold, som også har gjort det fint indtil nu. Og efter en svær kamp i Randers, ser vi nu frem til at komme hjem og spille igen på søndag, lød det efter den seneste kamp fra Jesper Hansen som i går forlængede sin aftale med AGF.
På AGF Play kan du også høre også Felix Beijmo fortælle om ugen op til kampen og sine forventninger til søndag.
Der er få billetter tilbage til kampen søndag den 9. marts i Vejlby - og nu kun til stemningsafsnittet. De kan findes via linket herunder.