DELER PÅ DRAMATISK EFTERMIDDAG I VEJLBY

09.03.2025 16:46

Dagens kamp mod Viborg FF endte 1-1.

Søndag dannede Ceres Park Vejlby for anden gang i år ramme om 3F Superliga-fodbold, da Viborg FF var på besøg i ligaens runde 21. Her skulle vi forsøge at fortsætte den positive stime som ubesejret i 2025 og slå vores placering i mesterskabsspillet endeligt fast inden grundspillet slutter næste weekend. 


Foran et udsolgt stadion i Vejlby var det værterne som kom bedst fra land med et hjørnespark kort tid inde i kampen, som vi dog ikke fik noget ud af. Kort efter opfangede Gift Links bolden i Viborgs felt, men hans afslutning fra en spids vinkel gik forbi mål. 

Også Viborg FF havde deres muligheder i kampens indledning - blandt andet ved et par langskud, som dog manglede præcision. 


Patrick Mortensen har scoret i årets første tre Superliga-kampe, hvilket har bragt ham øverst på 3F Superliga-topscorerlisten med 15 mål. Efter tyve minutter var Mortensen tæt på, at øge det tal ved at komme først på et indlæg fra Anderson, men stødte i stedet sammen med Viborgs målvogter.



Også Viborg truede, da Justin Lonwijk trykkede af fra kanten af feltet og Jesper Hansen måtte hive en redning op. Og i det hele taget kom Viborg FF til muligheder - uden det dog blev helt farligt. 



Det gjorde det flere gange for os, hvor blandt andre Anderson arbejdede godt fra kanten og ofte fik sendt flere gode indlæg ind. 



Der skulle dog en tilfældighed til før vi fik den største chance indtil da. Viborgs målmand tabte bolden som faldt ned til Mortensen, som nærmest overrasket fik afsluttet. Bolden ramte dog desværre for os stolpen og sneg sig så langs mållinjen ud af farezonen. 



Til sidst havde Tobias Bech også en fin chance, men forsøget gik forbi mål og vi måtte gå til pause uden scoringer til nogen af holdene.

Det er 19 kampe siden, vi senest spillede 0-0 med Viborg FF, så det lå i kortene, at der skulle komme mål i dag.

Desværre for os blev det gæsterne som først kom på tavlen i anden halvlegs begyndelse, da Serginho trykkede af og bolden ramte Frederik Tingager ben og gik ind. En ærgerlig start på anden halvleg.

Kort efter var vi dog ganske tæt på, at udligne, da Kristian Arnstad trykkede flot af og bolden sneg sig lige udenom stolpen 

Men vi kom endnu mere tæt på med flere store chancer fra tæt hold, hvor bolden blandt andet røg på stolpen og blev reddet inden Viborg til sidst fik reddet kastanjerne ud af ilden - og understregede, at marginalerne ikke var på vores side i dag i en sekvens, hvor vi burde have scoret. 

Men vi kløede på og efter 77 minutter kom belønningen, da Mikael Anderson kronede en god dag med udligne, da bolden faldt i Viborgs felt og Anderson kunne sikkert score.

Kort efter fik kampen endnu mere dramatik, da Viborg FF fik Elias Anderson udvist efter en grim tackling mod målscorer Anderson. 

Med udvisningen og udligningen indledte hjemmeholdet et tungt pres mod Viborgs mål, hvor gæsterne forsvarede sig bravt. 

Badji kom blandt andet til et godt hovedstød, ligesom et indlæg var tæt på at blive dirigeret i mål. 

Men vi kom ikke på tavlen igen og må altså nøjes med det ene point i en kamp, der ender 1-1. 

Med det point er vi fortsat nummer tre i 3F Superligaen - nu med 36 point og er nu matematisk sikker på en plads i mesterskabsspillet inden den sidste runde i grundspillet, som spilles i Vejle næste weekend foran et allerede udsolgt udebaneafsnit på Vejle Stadion. 

AGF vs. Viborg FF / 3F Superligaen runde 21 / Ceres Park Vejlby / 9.3 2025 
1-1 (0-0) 
53’ selvmål 
77’ Mikael Anderson

Advarsler 
AGF: Henrik Dalsgaard, Tobias Mølgaard, Kristian Arnstad
VFF: Justin Lonwijk, Elias Anderson (udvist)

Tilskuere: 8.777

POWER Man of the Match: Mikael Anderson 

AGF på Ceres Park Vejlby: 
Jesper Hansen, Tobias Mølgaard (75’ Max Power), Frederik Tingager, Henrik Dalsgaard (58’ Felix Beijmo),, Gift Links (90' Tobias Bach), Mikael Anderson, Nicolai Poulsen (58’ Eric Kahl) Mads Emil Madsen, Kristian Arnstad, Tobias Bech (58’ Youssopuh Badji), Patrick Mortensen.