
AGF TALENT: U19 MED FLOT UDESEJR
31.03.2025 04:56
AGF U19 vandt 3-1 over FC Midtjylland i den seneste runde.
AGF U19 startede young guns-weekenden fredag med en tur til Ikast, hvor det blev til en flot 3-1 sejr over FC Midtjylland.
AGF’s mål blev scoret af Tomas Kristjansson, Adam Fuglsang og Waldemar Rosenberg, mens målmand, Otto Lyhne også var i aktion flere gange og med flotte redninger var med til at sikre sejren til young guns over U19 DM ligaens aktuelle nummer et. AGF er fortsat nummer fem i rækken.
U17 var i ugens løb en tur i Holland til en træningskamp mod Ajax Amsterdam, hvor AGF’erne vandt en flot 4-3 sejr.

U19 Pige DM mødte FC Nordsjælland på udebane i en målrig kamp, hvor århusianerne tabte 5-3. Alberte Jørgensen, Maria Have og Hannah Foss scorede for AGF’erne.
Bedre gik det ikke for U16, som også mødte FCN, som dog i U16 DM rækken spiller under navnet Farum Boldklub. Holdet tabte 5-2.
U19 og U17 drenge møder begge AC Horsens på Fredensvang i den kommende runde i weekenden. Husk man kan ses AGF U19’s hjemmekampe på AGF Play+. Næste gang altså mod AC Horsens fredag den 4.4 kl. 14.
Pigerne skal en tur til Kolding i den kommende runde.