AGF KVINDEFODBOLD TAGER FLOT SEJR I FARUM 

22.03.2025 15:31

For anden gang i denne sæson vinder AGF Kvindefodbold over FC Nordsjælland på Right to Dream Park, da det lørdag eftermiddag blev til en 2-1 sejr. 

Lørdag eftermiddag var AGF’s kvinder en tur i Farum til anden runde i medalje-slutsspillet i Gjensidige Kvindeligaen. Ligaens aktuelle nummer to; FC Nordsjælland og de forsvarende mestre var værter på Right to Dream Park. 

Seneste besøg på de kanter var i november sidste år, hvor AGF’erne vandt 2-1. Og også i dag var det gæsterne fra Aarhus som kom bedst fra land, da Sarah Dyrehauge efter tyve gode minutter i starten af kampem opsnappede bolden i FCN-feltet og kunne score kampens første mål efter en første halvleg, hvor der ikke var mange chancer til nogen af holdene. Men AGF var altså mest kyniske og kunne derfor gå til pause foran med en.

I anden halvleg kom chancerne. Og dét i starten mest til AGF, som var stærke og aggressive i presset i halvlegens indledning. Det gav to gode chancer til Laura Faurskov som kom igennem foran det nordsjællandske mål. Men hver gang fik FCN ryddet op. 
Også Signe Baatrup fik truet FC Nordsjælland med flere gode aktioner. 

De forskrækkelser fik hjemmeholdet mere frem i jagten på en udligning og efterhånden fik værterne mere overtaget på kampen og kom til chancer - uden det dog for alvor blev farligt. AGF’erne fortsatte med at true og kunne i et par situationer have bragt sig yderligere foran, hvilket ikke havde været ufortjent.

Det var derfor en våd klud i ansigtet, da værterne fik udlignet med 10 minutter igen efter en afslutning fra kanten af AGF’s felt.

Udligningen slog dog ikke AGF ud og vi forsøgte at komme tilbage i førersædet. Og med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid lykkes det efter et hjørnespark fandt Julie Mathiasens hoved og hun kunne heade AGF foran igen med sit første mål i sæsonen. 

Et sidste FCN-pres med stigende desperation blev afvist og AGF’erne kunne som i november igen rejse hjem fra Right to Dream Park med en 2-1 sejr. 



Sejren betyder, at AGF Kvindefodbold nu tager et skridt op i tabellen og nu er nummer fem med tyve point - et point fra fjerdepladsen efter en forrygende start på 2025. 



Der er nu landsholdspause og tid til pokalsemifinaler, hvor AGF ikke er med. Derfor er næste kamp for AGF Kvindefodbold først den 13. april. 



FCN K vs. AGF K / Gjensidige Kvindeligaen / Right to Dream Park / 22.3 2025. 
1-2 (0-1) 

22’ 0-1: Sarah Dyrehauge 

81’ 1-1: 
Alma Aagaard
88’ 1-2: 

Julie Mathiasen 

AGF i Farum: 

Marie Gade, Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Julie Mathiasen, Sarah Sundahl, Sarah Dyrehauge, Signe Baattrup, Mariann Høgh (74 Johanne Guldbæk), Silke Lynge Larsen (26’ Cecilie Johansen), Mathilde Rasmussen (90’ Sofie Louise Jørgensen), Laura Faurskov (74’ Mie Lerche).