VÆRD AT VIDE FØR SÆSONENS SIDSTE KAMP

24.05.2025 19:06

I dag kl. 17 gælder det AGF mod Brøndby IF på Ceres Park Vejlby. Her er nyttig information inden kampen.

Søndag sidst på dagen er det igen tid til at samles til Superliga-fodbold, når Ceres Park Vejlby danner ramme om sæsonens sidste kamp. 

Brøndby IF kommer til Aarhus til et klassisk opgør og der kommer mange på stadion.

Så det er nok en god ide, at komme til kampen i god tid. 

Vi åbner portene kl. 15.30 inden kampen starter kl. 17. Men fra kl. 15 er vi klar med åbne boder og musik i fanområdet bag C-tribunen.

Og selv om der kan komme lidt regn i løbet af søndagen, så forventer DMI, at det klarer op ved kampstart.

Indgang og transport 
Det er en god ide at orientere sig på forhånd i forhold til beliggenhed, transport og indgange.

Man kan se på sin billet, hvilken indgang man skal bruge og dermed også fra hvilken vej det er godt at komme. 

Kom gerne den vej, som er bedst i forhold til den indgang, du skal bruge. 

Vi sender praktisk information direkte ud til alle tilskuere inden kampen, og vi anbefaler, at man læser denne information, inden man tager afsted.



Se en oversigt over sektionerne på Ceres Park Vejlby >>>



Der er gode transportmuligheder til Ceres Park Vejlby, hvor man kan komme til via flere forskellige busruter med Midttrafik og Letbanen.

Se de mange muligheder for offentlig transport her. 



Bemærk, at der også er mulighed for at tage en AGF-shuttlebus. Den kører fra krydset ved Randersvej/Vejlby Centervej, hvis man for eksempel kommer med Letbanen fra Midtbyen og ikke vil gå det sidste stykke. Eller ønsker at parkere sin bil et stykke væk.



Kommer du i egen bil, har vi lavet en oversigt over parkerings-mulighederne her >>> 


Vi vil kraftigt appellere til, hvis man kommer i bil, at man så benytter de parkeringspladser, vi anviser, og undlader at parkere på steder, der er til gene for områdets beboere. 





Se også vores serviceside for informationer om cykelparkering >>>


Gør din billet klar

Hvis man ikke allerede har hentet den, er det en god ide at hente AGF-appen, hvor man kan opbevare og vise sin billet, samt få nyttige informationer om kampen, ligesom appen naturligvis er fyldt med en masse godt indhold om AGF.

Det er også i appen, at man på AGF Play+ kan se Uwe Rösler kl. 16 fortælle om dagens start 11’er, ligesom du kan stemme på POWER Man of the Match. 



Så sørg gerne for, at du har appen eller på anden måde har hentet din billet på forhånd, så du ikke risikerer, at den ikke kan downloades i billetkøen.

Gør billetten klar på forhånd - helst i din telefon, men den kan også printes - så går indgangen nemmere for alle. 




AGF-appen er gratis og kan downloades, hvor man normalt henter sine apps. Se mere her >>>



Boder

Der findes flere boder på Ceres Park Vejlby som har det velkendte AGF-udvalg. Vi opfordrer til tålmodighed, hvis der skulle opstå køer. Man kan hjælpe sig selv ved at hente en voucher til en stadionplatte, når man køber billet - det gør processen lidt hurtigere. 



AGF Fanshoppen er også til stede på Ceres Park Vejlby. Der findes boder bag C-tribunen, en på Hvidkildevej og en bag familietribunen på den ene ende-tribune. 

Det sker

Til kampen sætter vi fokus på de mange projekter, som vi har lavet Side om Side med Aarhus i den forgangne sæson. 

Kampsponsor er Bravida 

Dagens indløbsbørn kommer fra vores samarbejdsklubber; Odder IGF og Hørning IF.

Husk, at vi synger Malaga sammen ca. kl. 15.50.

Og så håber vi, at der efter kampen bliver anledning til lige at blive lidt. For hvis alt går vel i dag, kan vi efter dagens kamp forhåbentlig hylde Patrick Mortensen som Superliga-topscorer i denne sæson. 


Det bedste råd inden kampen er, at man orienterer sig godt på forhånd om, hvor man skal hen og hvordan man vil komme til stadion. Og at man så gerne kommer i god tid inden kampstart kl. 17. 



Sørg også for, at din billet er klar og hentet. Mangler man kan billet, kan de fortsat købes lige her. 



Brug affaldsspandene på vej til og fra kampen og pas på dig selv, omgivelserne og hinanden.



Besøg vores fyldige FAQ lige her >>>. Og se vores introduktionsvideo til Vejlby herunder. 

På gensyn senere i dag i Ceres Park Vejlby. 

Billetter findes her >>>