
U15 HOLDER SIG TIL I TOPPEN - STORSEJR TIL U16
26.05.2025 11:02
Efter AGF U19 DM vandt 2-1 over Union Berlin blev det en resultatmæssig blandet weekend for young guns.
Mens 3F Superligaen i går spillede sin sidste kamp i sæsonen er der stadig lidt gang i ungdomsrækkerne.
AGF U19 er dog gået på ferie og afsluttede deres sæson på en femteplads i DM rækken. Men ferien må vente lidt, for U19 benyttede fredag til at spille en testkamp mod et U19 hold fra tyske Union Berlin som var på besøg på Fredensvang.
Her kom AGF’erne bagud med en, før man kom flot tilbage med to hurtige mål i 1. halvleg til 2-1, der - trods en del store AGF-chancer i 2. halvleg - også blev kampens resultat.
AGF U17 var i weekenden en tur i Farum, hvor det blev til et 4-3 nederlag til FC Nordsjælland.
Det tog AGF U15 DM holdet revanche for med en 1-0 sejr i Farum, som betyder, at holdet fortsat er med i kampen om mesterskabet på en aktuel andenplads - et point efter førerholdet fra EfB.
AGF Pige DM U19 tog søndag i mod Team OdenseQ, hvor det blev til 0-1 nederlag, mens U16 DM pigeholdet til gengældt vandt hele 6-0 i en flot kamp i Aarhus.
