SLUT SÆSONEN SAMMEN TIL STORKAMP 

15.05.2025 07:52

Billetsalget til sæsonens sidste kamp åbner i dag.

Når vi er på den anden side af fredagens kamp i Farum, venter en stor sidste kamp hjemme i Ceres Park Vejlby søndag den 25. maj kl. 17. Her kommer Brøndby IF nemlig på besøg til en vaskeægte klassiker, som afslutter sæsonen med et brag. 



Så kom til Vejlby med vennerne og familien i solen inden vi går ind i mange ugers pause fra fodbolden. Det er sidste chance på denne side af sommerferien til at fyre op for fodbolden og fællesskabet. Og hvilken dag det bliver med forår og en af de største kampe på sæsonen. 



Det frie salg starter i dag (torsdag 15.5) kl. 12 og man finder billetterne lige her.

Bemærk, at salget kun er åben for AGF-billetkøbere, der tidligere har købt billet (ej til udebaneafsnittet) i perioden fra 2023 til 2025. Oplever du som AGF’er vanskeligheder med at købe billet, så kontakt AGF Billetsalg


Selv om vi ikke længere kan hente medaljer eller en fjerdeplads, er Aarhus stadig klar på at heppe holdet frem til en sejr i sæsonens sidste kamp. Der er således allerede nu god efterspørgsel på billetterne og vi forventer udsolgt til kampen. 



Så sørg for en plads på lægterne, så vi sammen kan slutte sæsonen godt af inden sommerpausen. Brug linket herunder for billetter.