
OPRÅB TIL DE YNGRE FANS: TEGN OG VIND
15.05.2025 09:28
Tegn dit bedste fodboldminde og vind 1.000 kr. til AGF Fanshoppen.
Sommeren nærmer sig, solen er her, og sammen med Craft fejrer vi nu det med en konkurrence for vores yngste fans.
Så den her er til børnene og de yngre fans: Tegn dit bedste fodboldsommerminde, aflever tegningen i AGF Fanshoppen på Strøget - og vær med i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr. til shoppen, som Craft har sat på højkant.
Konkurrencen starter nu og løber indtil Mesterskabsspillet slutter. Så deadline for at aflevere det potentielle mesterværk i AGF Fanshoppen på Søndergade i Aarhus er derfor søndag den 25. maj 2025 inden Fanshoppen lukker kl. 16.00. Man kan kun deltage ved personligt at aflevere tegningen i Fanshoppen i Aarhus som man finder lige foran Salling.

Vinderen kontaktes direkte pr. telefon inden 1. juni - derfor beder vi forældrene eller barnet selv om at skrive barnets navn og en forælders telefonnummer på bagsiden af tegningen.
Så spids farveblanten og få chancen for at vinde tusind kroner til AGF Fanshoppen.
