
AGF KVINDEFODBOLD JAGTER REVANCE MOD OB LØRDAG
01.05.2025 15:42
Der venter AGF's kvinder fynsk modstand på lørdag hjemme i Vejlby.
Lørdag tager AGF’s kvinder i mod OB Q hjemme i Ceres Park Vejlby. Der er kampstart den 3. maj kl. 15. Find billet til kampen her.
Bemærk, at alle eksisterende billetabonnenter/sæsonkortholdere i AGF også har adgang til kampene i Gjensidige Kvindeligaen.
Kampen mod OB Q er en mulighed for at få revanche efter vi tabte 3-2 i forårets første kamp mod OB Q på udebane i Odense.
Og holdet kommer da også ind til kampen med stor selvtillid efter det blev til en sejr på udebane i Brøndby i seneste kamp, da vi vandt 2-1 over Brøndby IF på to mål af Laura Faurskov.
Men fynboerne har vi i denne sæson ikke formået at få skovlen under endnu, så det kan vi passende gøre på lørdag.

Men vores gæster kommer også ind til kampen med selvtillid, da de i seneste runde tildelte Fortuna Hjørring topklubbens første nederlag i denne sæson, da de vandt 1-2 i Hjørring.
Dermed er OB Q rykket op på femtepladsen - lige over AGF med 26 point, mens vi har 23 point.
Så begge hold er inden for sigteafstand af tredjepladsen, hvor Brøndby IF har 30 point. Men sjællænderne har endnu til gode at vinde i denne sæson og dermed synes en medaljeplads indenfor rækkevidde af de jagtende hold som ligger under.
To af de hold mødes altså på Ceres Park Vejlby lørdag den 3. maj kl. 15. Find billet via linket herunder.