ROB KELLY STOPPER I AGF

05.06.2025 07:31

Assistenttræner for Superligaen stopper i AGF.

Assisterende træner Rob Kelly stopper i AGF i forlængelse af, at også cheftræner Uwe Rösler forlader klubben.

Rob Kelly har tidligere været assistenttræner i Malmö FF, Düsseldorf, Leeds United, og Fleetwood Town F.C, hvor han i de fire klubber har arbejdet sammen med Uwe Rösler.

Og de blev altså genforenet på Fredensvang i sommeren 2024, da Rob Kelly sluttede sig til trænerteamet i spidsen for Superliga-truppen.

- Rob har udgjort et stærkt makkerpar med Uwe. Han er en erfaren træner, der har bidraget både på og uden for banen i AGF. Nu er det naturligt, at Rob stopper sammen med Uwe, og vi takker ham for hans store indsats i AGF og ønsker ham alt det bedste fremover, siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen.