
AGF KVINDEFODBOLD KAN NÅ FLOT MILEPÆL
13.06.2025 13:48
AGF’s kvinder slutter sæsonen af lørdag på udebane i Køge, hvor endnu et mål kan indfries.
Oven på sidste weekends 2-1 sejr hjemme over Brøndby IF, gør AGF Kvindefodbold nu klar til at slutte sæsonen i Gjensidig Kvindeligaen af med en udekamp mod HB Køge - i morgen lørdag den 14. juni kl. 14.
Hvor AGF’erne ikke kan nå mere i medaljeslutspillet, kan HB Køge sikre sig medaljer, hvis de formår at vinde og samtidig holde Brøndby IF bag sig i tabellen.
Alligevel er der en del at spille for, for udeholdet lørdag - udover æren naturligvis og bestræbelserne på at slutte sæsonen godt af.
AGF’s kvinder kan nemlig sætte point rekord for et AGF kvindehold i Gjensidige Kvindeligaen. Lige nu har holdet tangeret rekorden på 27 point. Det vil sige, at vi med en uafgjort eller en sejr mandag kan overgå det pointtal og dermed sætte en flot milepæl.
Derudover jagter kvinderne revanche efter HB Køge sejrede i seneste kamp i mesterskabs-spillet, da de vandt 4-0 i Aarhus.
I grundspillet blev det til en 1-0 sejr til AGF tilbage i november, mens HB Køge vandt sæsonens første kamp med 4-1.
Vi har dog tidligere besejret HB Køge på udebane, så det er absolut ikke umuligt det kan ske igen.
I hvert fald kommer holdet ind med selvtillid fra den seneste runde med en 2-1 sejr over Brøndby IF. Også HB Køge vandt i seneste runde, da tog en 1-0 sejr over FC Nordsjælland.
Lørdag mødes de to altså igen i sæsonens allersidste kamp.
Se som altid med på Kvindeliga.live
