
AGF KVINDEFODBOLD: - EN FORTJENT SEJR
08.06.2025 08:27
Mathilde Rasmussen scorede begge mål i AGF Kvindefodbolds 2-1 sejr over Brøndby IF.
AGF Kvindefodbold spillede lørdag sæsonens sidste hjemmekamp og sluttede foråret i Vejlby af med manér, da det blev til en 2-1 sejr over Brøndby IF.
Begge mål sat ind af Mathilde Rasmussen, som glædede sig over, at holdet kom tilbage i anden halvleg efter de måtte gå til pausen bagud med en.
- Jeg synes, vi fortjener sejren i dag. Vi spiller godt med i hele kampen og holder et højt niveau hele tiden, men anden halvleg er bedre. Vi går egentlig til pausen i bevidstheden om, at vi er godt med og får ændret det efter pausen med flere chancer i anden halvleg. Der er flere chancer i anden halvleg og Brøndby har ikke så meget i anden halvleg.
- Så en rigtig god sejr og det er dejligt at slutte af på hjemmebane med en sejr inden vores sidste kamp næste weekend, sagde Mathilde Rasmussen efter kampen, hvor hun stod for begge mål og især var det sidste lidt af en perle, da hun satte bolden ind fra kanten af feltet med en følt afslutning over Brøndbys målvogter.
- Det er altid fedt at score mod Brøndby og, at jeg så scorer begge mål i dag er jo bare helt fantastisk. Jeg har ikke fået scoret så meget i den her sæson, som jeg havde håbet på, så det er fedt at få sluttet af med nogen mål. Det er godt for selvtilliden og jeg er glad for at kunne bidrage, tilføjede Mathilde Rasmussen.
Se begge mål på AGF Play her >>>
AGF’s kvinder har nu en kamp tilbage før der er sommerpause og sæsonen slutter i Gjensidige Kvindeligaen. Det er på lørdag, hvor HB Køge venter på udebane.
