LYD FRA AGF: NYE PODCAST PÅ GADEN 

31.07.2025 03:50

AGF Play+ har nu også podcast på programmet 

Ny kan du også få din klub i øret, når vi i AGF er klar med to nye podcast.



Den første har allerede haft premiere og hedder Åben Træning. Her tager vi temperaturen på Superliga-truppen og AGF som sådan med aktuelle gæster og spændende emner, som sætter sig ned med Svenne Lund Jensen på Fredensvang.

Hør første afsnit her, hvis du missede det, da det udkom. 

I dag er der så premiere på 11'eren, som er en ny podcast, der sætter et hold med de 11 bedste spillere - kombineret fra AGF og den kommende modstander på hjemmebane. 



At finde de 11 bedste spillere, er nok en øvelse de fleste fodboldfans holder af. Det kan være det sker på vej til Ceres Park Vejlby eller på vej til en udekamp - en kombineret 11’er altid et godt diskussionsemne.  


I 11’eren har Søren Højlund Carlsen inviteret en gæst og så sætter de to et hold af AGF-spillere som gennem historien har spillet for både AGF og for vores modstander i den aktuelle kommende hjemmekamp i 3F Superligaen.

I anledning af, at vi møder FC Midtjylland på søndag hjemme i Aarhus, samler første afsnit 11 spillere med en fortid i både AGF og FC Midtjylland, når den tidligere AGF- og Ikast FS spiller, Flemming Linnebjerg gæster podcast-studiet på Fredensvang til en fodboldsnak med masser af nostalgi og navne fra Superligaens historie. 

Lyt med på en lille teaser i Spotify eller iTunes og hør det fulde afsnit på AGF Play+

Følg med fremover, når der er nye Åben Træning og 11’ere på AGF Play+

Har du ikke AGF Play+ så kan du få det direkte i AGF-appen eller købe adgang her.