AKSEL HALSGAARD RYKKER TIL NÆSTVED 

07.07.2025 13:00

Ung forsvarsspiller på leje i Næstved Boldklub for den kommende sæson

Efter et lejeophold i FC Roskilde i foråret rykker vores unge forsvarsspiller Aksel Halsgaard nu tilbage til Sjælland.

Således udlejes Aksel Halsgaard nu til Næstved Boldklub, der spiller næste sæson i CampoBetligaen (2. division). 



Næstved og AGF har lavet en aftale om et lejemål for det næste år og ambitionen er, at Aksel Halsgaard kan få kontinuerligt spilletid på seniorniveau.



- Med udsigterne til en relativ hård konkurrence i vores forsvar i den kommende sæson, ser vi hele tiden på, hvordan vi sikrer den enkelte unge spillers udvikling. Og Aksel får nu mulighed for - på en lidt længere bane - for alvor at snuse til etr seniorforløb i en god traditionsklub som Næstved. 



- Aksel er stadig et sted i sin udvikling, hvor han kontinuerligt skal udfordres på seniorniveau - mere end der umiddelbart er mulighed for i AGF som det er lige nu. Men den mulighed får han nu, og vi ser frem til at følge ham i Næstved i den kommende sæson, siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen. 



Aksel Halsgaard kom til AGF i sommeren 2024 fra FC København på en treårig aftale og var i foråret udlejet til FC Roskilde. 



God vind til Aksel i Næstved!