TJEKKISK TIRSDAGSTESTER
Foto: FK Pardubice — 19.01.2025 11:53
Tirsdag spilles opstartens anden træningskamp, når AGF på træningslejren møder FK Pardubice fra tjekkiet. Se med på AGF Play+
Tirsdag spiller Superliga-truppen træningslejrens første testkamp og den anden denne vinter efter en kamp mod OB inden afrejsen til Spanien.
Modstanderen er FK Pardubice fra Tjekkiet. Ikke en synderlig kendt klub udenfor Tjekkiet og det er da også første gang, vi møder holdet fra den tjekkiske by; Pardubice, som ligger små 100 km. øst fra Prag og er et vandrigt smukt område med floder og søer.
Her spiller FK Pardubice deres kampe på hjemmebanen; CFIG Arena, som blev gennemrenoveret i 2023 og har plads til små 5.000 tilskuere.
FK Pardubice er en relativ ny klub - skabt på en sammenlægning i 2008 mellem TJ Tesla Pardubice og FC Loko Pardubice i 2008. Siden har FK Pardubice arbejdet sig op gennem det tjekkiske ligasystem og rykkede op i landets bedste række i 2020, da de vandt den næstbedste række.
Siden har de spillet med i den bedste tjekkiske liga med en femteplads som bedste resultat. De holder vinterpause på en aktuel 14. plads.
FK Pardubice er også i Spanien for at forberede sig på deres forår, der indledes med den første turneringskamp den 1. februar. De har forberedt sig ved at deltage i en tjekkisk vinterturnering Tipsport Liga med tre kampe, hvor de senest var i aktion i lørdags, hvor de vandt 1-0 over Chrudim.
Der er nok ikke nogen navne hos FK Pardubice, der vækker genklang hos det århusianske fodboldpublikum. Holdet har en del ungdomslandsholdsspillere - blandt andre Elmedin Rama, som er albansk U21-angriber, samt en mindre gruppe tjekkiske ungdomslandsholdsspillere.
Selv om det er vores første møde med FK Pardubice, så har vi tidligere mødt flere forskellige tjekkiske hold. Første gang i 1981, hvor i Inter Toto Cup spillede mod Zbrojovka Brno fra det daværende Tjekkoslovakiet.
På tidligere træningslejre har vi også mødt hold som FK Jablonec og FC Viktoria Plezen som vi under sidste års træningslejr spillede 1-1 med, hvor Mathias Sauer stod for det århusianske mål.
Tirsdag kl. 16 gælder det så en ny tjekkisk tester. Du kan følge med på et live-stream på AGF Play+. Brug linket herunder, hvis du stadig mangler adgang eller meld dig til i din AGF-app.