SIKKER SEJR I SPANIEN

21.01.2025 17:47

I opstartens anden testkamp scorede vi endnu en gang fire gange, da det tirsdag blev til en 4-0 sejr over FK Pardubice.

Tirsdag spillede SL-truppens optaktens anden testkamp som også var den første på træningslejren i Spanien. På den anden side af midterlinjen på et fint lille stadion i udkanten af Marbella stod FK Pardubice fra Tjekkiet.

Tjekkerne er også i Spanien for at forberede sig til deres forår, som allerede starter den 1. februar. Så umiddelbart var de måske lidt foran århusianerne, som har en lille måned før vores første turneringskamp, der spilles den 16. februar.

Det kunne man dog ikke se, da kampen gik i gang, hvor AGF’erne var på fra starten. Så meget, at vi allerede efter seks minutter kom foran, da Frederik Tingager steg højest på et hjørnespark.

Det slog dog ikke tjekkerne ud, som kom til en ret stor chance få minutter efter. Men heldigvis for os gik forsøget forbi mål.

Og det var næsten den eneste gang Jesper Hansen i AGF-målet holdt vejret i første halvleg, hvor de største chancer tilfaldt AGF. Blandt var Youssoup Badji tæt på, ligesom Patrick Mortensen måtte se et hovedstød blive reddet.

Så vi måtte til efter pausen for at flere AGF mål i en kamp, som vi kontrollerede i de fleste af de 90 minutter.

Indskiftet Mathias Sauer scorede kort inde i 2. halvleg, da han modtog en flot bold fra Tobias Bach og Sauer kunne fordoble sit scoringstal mod et tjekkisk hold efter han også scorede i en træningskamp sidste år mod et tjekkisk hold. 



Da kampen havde passeret 90 minutter tog en vis herre fat i AGF’erne. Først opsnappede Max Power bolden i det tjekkiske felt og afdriblede målmanden til 3-0. Kort efter var det Kristian Arnstad som kom fri foran mål og flot kunne udplacere målmanden til slutstillingen 4-0 efter en fin testkamp. 

Næste testkamp er på søndag mod Philadelphia Union. Den kan ses på AGF Play+ og starter kl. 16. 


AGF vs. FK Pardubice / Testkamp 21.1 2025 / Marbella Football Center i Spanien

4-0 


AGF i de første 60 min: 
Jesper Hansen, Frederik Tingager, Mikael Akoto, Eric Kahl, Felix Beijmo, Tobias Bach, Frederik Brandhof, Mads Emil Madsen, Tobias Bach, Mikkel Duelund, Patrick Mortensen, Youssoup Badji. 

AGF i de sidste 30 min: 
Jonathan Hutters, Tobias Mølgaard, Henrik Dalsgaard, Jonas Jensen-Abbew, Jacob Andersen, Mikael Anderson, Max Power, Kristian Arnstad, Gift Links, Tobias Bech, Mathias Sauer.