NABOER INVITERES TIL GENERALPRØVE 

30.01.2025 08:16

Invitation til alle i 8200 og 8240

Når vi spiller forårets første Superliga-kamp den 23. februar, bliver det på vores nye midlertidige stadion i Vejlby - Ceres Park Vejlby. 

Men inden skal vi sikre, at vi er klar til premieren.

Derfor inviterer vi lørdag den 8. februar til generalprøve, når der kl. 14 spilles testkamp mod FC København på Ceres Park Vejlby.  

Og vi glæder os meget til at blive en del af Vejlby og ser frem til møde vores nye naboer.

Derfor inviterer vi alle i postnummer 8200 og 8240 til gratis fodbold den 8. februar. Til en slags ”housewarming”, hvor vi forhåbentlig kan starte med at hilse på hinanden med en spændende fodboldkamp på vores nye hjem i Vejlby. 



Så alle med en profil i AGF’s system fra postnummer 8200 eller 8240 kan fra i dag torsdag kl. 12 hente fire gratis billetter til kampen, så hele familien kan komme til fodbold.

Er man endnu ikke oprettet hos AGF, så find en guide her til, hvordan man logger på billet.agf.dk. 



Udover vores nye naboer, håber vi naturligvis også, at se mange andre AGF-fans til testkampen, så vi kan få så mange som muligt ind, så generalprøven bliver så god og realistisk som muligt. 



Alle vores billetabonnenter og Play+ medlemmer har i denne uge kunne hente en gratis billet. Billetten skal hentes på billet.agf.dk.

Er du i tvivl om hvordan? Tjek vores FAQ her.



Er man ikke nabo eller abonnent/sæsonkortholder i AGF eller Play+ medlem, koster billetter til testkampen 50 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn (til og med 14 år). 

Det åbne billetsalg starter i dag torsdag den 30. januar kl. 12. 



På gensyn til vores nye naboer og alle andre AGF-fans. Vi glæder os til at blive en del af Vejlby. 



P.S. Billetter til udebaneafsnittet for FCK’s tilhængere til kampen den 8.2 kan også hentes fra i dag kl. 12. Bemærk at man skal have FCK Away, for at få adgang til kampen.