MEGET MERE MR. MUMS I AGF
08.01.2025 13:01
Kendt mad-hus fortsætter tæt samarbejdet med AGF frem til 2028.
De fleste kender det nok; Hvis man har fundet et godt madsted, så fortsætter man gerne med at komme tilbage. Sådan er det for mange århusianere med Mr. Mums.
Nu fortsætter AGF og den kendte århusianske madvirksomhed samarbejdet efter Mr. Mums har forlænget sit partnerskab med AGF, så de fortsat er Guldpartner - nu frem til 2028.
Forlængelsen kommer efter Mr. Mums i foråret 2023 øgede deres engagement i AGF, da de den gang for første gang blev Guldpartner. Nu er det engagement altså gået så godt, at AGF og MR. Mums har givet håndslag på en forlængelse.
- Vi har været en del af byen og af århusianernes spisevaner gennem mange år. Så for os er det helt naturligt at bakke op om byens hold, som mange i vores virksomhed følger med stor entusiasme.
- Gennem tiden har vi løbende udvidet samarbejdet og vi har været meget tilfredse med vores udbytte af partnerskabet og den platform som AGF tilbyder, siden vi opgraderede til Guldpartner. Og vi ser nu frem til det videre samarbejde i en tid, hvor AGF går ind i et par foranderlige år med et midlertidigt stadion, siger Mathias Bendix Christensen, der sammen med sin kompagnon René Pedersen ejer og driver Mr. Mums, som nok ringer en kulinarisk klokke hos mange århusianere.
I hvert fald er takeaway- og catering-virksomheden Mr. Mums næsten ikoniske i byen blandt sultne århusianere på jagt efter en god og sund frokost, den lækre aftensmad, tapas-retter eller måske maden til selskabet eller den store begivenhed.
Takeaway og catering-virksomheden Mr. Mums har siden 2009 lavet mad fra bunden med ordentlige og friske råvarer. Det har skabt dem en stor plads i hjertet hos mange århusianere, hvor Mr. Mums er en velkendt del af spisebordet, kantinerne eller hos selskaber rundt om i byen - en position, der er skabt med flid, engagement og faglig stolthed.
Om Mr. Mums
Mr. Mums er fin mad uden fine fornemmelser til frokost, aftenretter, selskaber og begivenheder. Det er mad lavet fra bunden af ordentlige, friske råvarer med godt grønt, urter og kvalitets-kød.
Mathias Bendix Christensen og René Pedersen åbnede Mr. Mums på Rosenvangs Allé i Højbjerg i 2009. Erfaringerne og respekten for råvarerne har de to unge kokke med sig fra blandt andet Aarhus-restauranterne Malling & Schmidt og Nordisk Spisehus, Brøndums Hotel i Skagen og Gl. Løgten Strandkro.
Lyst, engagement og faglig stolthed - og et stort team af udvalgte kokke og elever i køkkenet - driver værket.
Man kan opleve Mr. Mums fra to butikker på henholdsvis Jægergårdsgade 12 og Rosenvangs Allé 186 i Aarhus. Og fra foråret også i Risskov, hvor de åbner en ny afdeling på Nordre Strandvej.
Se mere til Mr. Mums lige her >>>