DET KAN DU SE PÅ AGF PLAY I DEN KOMMENDE TID
13.01.2025 11:20
Glæd dig til flere testkampe i den kommende tid på AGF Play+ og mange andre spændende tilbud fra din klub.
Vinteropstarten er i gang og forberedelserne frem mod næst’ år er godt i gang. På AGF Play og Play+ kan du i den kommende tid komme tæt på forberedelserne til forårets kampe i både 3F Superligaen og Gjensidige Kvindeligaen.
Først og fremmest via en række testkampe som vi livestreamer på AGF Play+. Her spilles den første på torsdag den 16. januar, hvor Superliga-truppen tester mod OB kl. 13. Derefter kan man glæde sig til følgende kampprogram i din app eller på play.agf.dk:
21.1 kl. 15: AGF vs. FK Pardubice
26.1 kl. 15: AGF vs. Philadelphia Union
1.2 kl. ?: AGF vs. AIK Stockholm
8.2 kl. 14: AGF vs. FC København
15.2 kl. 12 AGF Kvindefodbold vs. Kolding IF K
Udover livekampene kan man også se frem til nye udgaver af vores magasiner, UPDATE TV og AGF for Alle, ligesom vi dækker Superligaens træningslejr tæt på både AGF Play og Play+. Den afvikles fra den 18. januar til 2. februar.
Du kan også glæde dig til premieren på et nyt format, vi har kaldt ”UP CLOSE", hvor vi kommer helt tæt på en spiller under en kamp, ligesom der også er premiere på ”EN DAG”, hvor vi følger en spiller igennem en arbejdsdag i AGF, ligesom vi som altid løbende bringer interviews og reportager fra vores hold. Husk også vores store dokumentarfilm om Gift Links, som stadig er tilgængelig på AGF Play+
Så masser at glæde sig til i de kommende uger på AGF Play og Play+. Mangler du stadig et abonnement på Play+, så find det lige her. Prisen er kun 29 kr. hvis du er billetabonnent i AGF i forvejen og 59 kr. for alle andre.