AGF KVINDEFODBOLD VINDER TESTKAMP PÅ FYN 

01.02.2025 15:35

Masser af århusianske mål i træningskamp mod OB i dag.

Lørdag eftermiddag testede AGF Kvindefodbold formen i en træningskamp mod OB Q på deres anlæg i Odense.

Og her fortsatte holdet med de gode test-resultater efter det sidste weekend blev til en 1-0 sejr over Fortuna Hjørring.

Allerede efter syv minutter kom AGF foran ved Sarah Dyrehauge som blev sat godt op af Signe Baattrup som boltede sig på Marienlyst på Fyn i dag. Det var dog Mathilde Rasmussen som scorede det næste mål, da AGF’erne kom på 2-0 kort inden pausen efter en flot første halvleg.

På få minutter i 2. halvleg tog Signe Baattrup så fat. Først med endnu en assist. Denne gang til Laura Faurskov efter en times spil og seks minutter efter scorede Baattrup så selv til stillingen 4-0 efter en stærk start på anden omgang af kampen.



Flere mål fik vi ikke og det var så også rigeligt efter endnu en opløftende testkamp fra AGF Kvindefodbold, der nu kan notere sig to sejre ud af to mulige i vinterens testkampsprogram. 



Næste testkamp for kvinderne spilles den 15. februar hjemme mod Kolding IF i en kamp som kan følges på AGF Play+