AGF KVINDEFODBOLD I GANG MED 2025

07.01.2025 14:40

Forberedelserne til et spændende forår for AGF's kvinder er i gang.

Næst’ år er her og forarbejdet til foråret er så småt i gang. Mens herrerne tager hul på deres vinterforberedelser onsdag, så startede AGF Kvindefodbold allerede træningen i går - mandag, hvor der var indkaldt til den første træning i 2025 ovenpå en velfortjent vinterpause.

Nu rettes fokus så mod foråret, hvor den første opgave er en pokal-kvartfinale mod Brøndby IF i begyndelsen af marts inden Gjensidige Kvindeligaen starter. Her deltager kvinderne igen i medaljeslutspillet med målet om at forberede sidste års femteplads.

I opstarten er der indtil videre planlagt tre testkampe, hvor den første spilles den 26. januar mod Fortuna Hjørring i Vendsyssel. I februar venter så en kortere træningslejr og flere testkampe før den første betydende kamp venter i Gjensidige Kvindepokalen.

Selve slutspillet starter med en hjemmekamp mod Fortuna Hjørring den 15. marts.

Alle AGF Kvindefodbolds kampe kan i foråret ses på Kvindeliga.live