
TRÆNERE SØGES TIL AGF PIGETALENT
13.02.2025 11:52
I AGF arbejder vi kontinuerligt på at styrke talent- og udviklingsmiljøet for pigefodbolden i Østjylland, og derfor ønsker vi at styrke vores set-up omkring en række forskellige hold med nye træneransættelser.
AGF søger derfor nu både en assistenttræner til vores U16 Liga, samt trænere og assistenter til vores Pigetalenthold i AGF Klubsamarbejdet (AKS) - U10, U11, U12, U13 og U14.
Assistenttræner til U16 Liga
AGF Kvindefodbold søger en assistenttræner, der kan bidrage til udviklingen af vores dygtige U16-hold. Den rette kandidat har lyst til at blive en del af et spændende udviklingsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med talentudvikling, og er samtidig ambitiøs og motiveret for at arbejde med unge pigespillere.
Opgaverne består af:
Deltagelse i U16-træning mandag, tirsdag, torsdag og fredag ca. 16.30-18.00, samt forberedelse af træning sammen med cheftræneren.
Deltagelse i kampe i weekenden.
Deltagelse i relevante møder, herunder segmentmøder, spillestilsmøder og lignende.
Deltagelse i individuel træning, spillersamtaler mm.
Vi tilbyder
Personlig og fodboldfaglig udvikling i tæt samarbejde med trænere og ledere i talentafdelingen.
AGF tøjpakke.
Billetter til AGF’s Kvindeliga- og Superliga-kampe på hjemmebane.
Løn efter aftale.
Vores nye assistenttræner skal brænde for trænergerningen og kunne indgå i gode relationer med pigerne samt træner- og lederteamet i AGF.
Du skal gerne have erfaring med træning af ungdomsspillere, og har du en UEFA trænerlicens er det en fordel, men ikke et krav.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Kontakt Andreas Aschenberg Frandsen på telefon 50 81 75 44 / [email protected] for at være med eller bare høre mere.

Trænere og assistenter til AKS Pigetalenthold
De fem talenthold i AKS består af de bedste spillere fra vores 59 samarbejdsklubber i AGF Klubsamarbejdet.
Holdene træner hver fredag, ca. 17.30 - 19.00 - fordelt på forskellige lokationer i Aarhus/Østjylland.
Træningerne er planlagt af den sportslige ansvarlige omkring talentholdene i samråd med træneren, og det er trænernes ansvar at afvikle træningerne med baggrund i dette.
Vi søger nu nye trænere og assistenter, og håber at høre fra trænere som har passion for og erfaring med, at træne spillere i alderen 9 - 13 år og som ønsker at gøre en forskel for unge spillere med stor glæde og talent for fodboldspillet.
Det er et plus, men ikke et krav, hvis man har træneruddannelse eller ønske om at uddanne sig.
Trænergerningen er som udgangspunkt på frivillig basis, men vi tilbyder en attraktiv pakke med mange goder og ydelser, samt træner uddannelse.
Bliv en del af en spændende organisation, som går forrest i udviklingen af pige- og kvindefodbolden i Østjylland.
Kontakt Andreas Aschenberg Frandsen på telefon 50 81 75 44 eller email [email protected] for at være med eller bare høre mere.
Vi glæder os til at høre fra dig!