![](https://cde-agf-cms-prod.azureedge.net/media/tjzjuxnc/img_5430.jpg?width=2560)
SEJR I SIDSTE TESTKAMP EFTER COMEBACK
08.02.2025 16:03
I generalprøven på Ceres Park Vejlby fortsatte vi den ubesejrede stime i testkampene efter et flot comeback mod FC København.
På en historisk dag i Aarhus spillede vi lørdag eftermiddag vinteropstartens sidste testkamp. Som i de senere års vinteropstarter agerede FC København igen testmodstander, men ellers var der ikke meget normalt ved kampen, som var den første nogensinde på vores nye hjemmebane i Vejlby; Ceres Park Vejlby.
Her trodsede næsten 5.000 fans februar-kulden og hjalp dermed med at teste Ceres Park Vejlby inden Superliga-premieren den 23. februar.
På den flotte nye bane i Vejlby var det os som kom bedst fra start med et godt pres, som blandt andet gav et par hjørnespark. Men uden vi kunne konvertere det. Kristian Arnstad havde også et godt skud, som gik lige forbi mål.
Gæsterne fra København havde ikke meget offensivt, men efter 15 minutter kom Amin Chiakha pludselig igennem og kunne passere Jesper Hansen til 0-1. Og det antændte gæsterne som nu havde mere spil og allerede efter 20 minutter fik FCK en kontramulighed som de kynisk udnyttede til en 0-2 føring.
En ærgerlig start på vores tilværelse i Vejlby og for at gøre ondt værre fik FCK straffespark efter en lille halv time som Magnus Mattsson sikkert konverterede til 0-3.
Efter vores gode start havde vi lidt vanskeligheder i defensiven og havde også udfordringer med at få sat vores offensiv i scene. Mads Emil Madsen forsøgte sig, men blev reddet af FCK’s målmand.
![](https://cde-agf-cms-prod.azureedge.net/media/pvspalmb/lrb09120.jpg?width=2560)
I anden halvleg kom vi rigtig flot ud og fik som i begyndelsen af 1. halvleg presset gæsterne godt tilbage. Og den her gang gav det pote efter Badji skød flot mod mål og FCK’s keeper måtte ud i en stor redning.
Men kort efter fik vi et straffespark som Mikael Anderson sikkert eksekverede. Og få minutter senere var Anderson igen på spil, da han fik fat i bolden i FCK’s felt og scorede igen med en flot aktion. Så stod der 2-3 og der var en halv time tilbage til at få scoret flere mål til Aarhus.
Efter 65 minutter var det tid til udskiftninger som man jo ofte gør i en testkamp og vi satte fire nye mand på banen, mens FCK også skiftede en gruppe spillere. Men intensiteten blev bevaret på banen, hvor AGF’erne nu jagtede udligningen og kørte på med gejst og pressede fortsat højt.
Det gav nogen åbninger til sidst i kampen, hvor Jesper Hansen måtte hive en stor redning op med 10 minutter igen, da en FCK’er kom alene igennem.
I den anden ende fik vi hjørnespark med fem minutter igen og her var Patrick Mortensen på pletten med sin anden scoring i opstartens testkampen og ikke mindst en 3-3 udligning efter et flot AGF-comeback i 2. halvleg.
Men vi var slet ikke færdige og inde i overtiden dukkede Nicolai Poulsen op og kunne score til 4-3 efter et forrygende comeback.
Dermed er vi ubesejret i Vejlby og i alle vinterens testkampe.
Kampen i dag var den sidste testkamp inden det går løs i 3F Superligaen med en udekamp mod Sønderjyske næste weekend. Find billet til den kamp her.
Mandag åbner billetsalget så til den første ”rigtige” kamp på Ceres Park Vejlby, når AaB den 23. februar kommer til Aarhus.
AGF vs. FC København / Testkamp på Ceres Park Vejlby / 8.2 2025
4-3
AGF på Ceres Park Vejlby:
Jesper Hansen, Tobias Mølgaard (80’ Jonas Jensen–Abbew), Frederik Tingager, Michael Akoto (67’ Eric Kahl), Felix Beijmo (67’ Max Power), Mikael Anderson (80’ Frederik Brandhof), Kristian Arnstad (67’ Nicolai Poulsen), Mads Emil Madsen, Gift Links (85’ Tobias Bach), Youssouph Badji (80’ Mikkel Duelund), Tobias Bech (67’ Patrick Mortensen)
![](https://cde-agf-cms-prod.azureedge.net/media/zemdp415/lrb07710.jpg?width=2560)