KAN DU IKKE VÆRE MED LØRDAG? SE TESTKAMP PÅ AGF PLAY+

06.02.2025 12:42

Lørdagens testkamp kan ses live med Zak Egholm og Marc Rieper i kommentatorboksen.

Når vi lørdag kl. 14 spiller testkamp mod FC København på Ceres Park Vejlby håber vi at se mange på vores nye stadion til test af både formen og stadion.

For jo flere på stadion, jo bedre en test kan vi få. 



Men kan man ikke komme til kampen, kan man stadig følge med i den historiske begivenhed. 

Vi sender nemlig kampen live på AGF Play+ i en samproduktion med FCKTV og Matchday Production som normalt producerer 3F Superliga og meget andet dansk sport. 

Så kan du ikke være til stede på Ceres Park Vejlby på lørdag, kan du glæde dig til at følge kampen i selskab med den erfarne fodboldkommentator, Zak Egholm, som til dagligt kommenterer fodbold for Disney+.

Han får som medkommentator selskab af den tidligere AGF-spiller og nuværende medlem af AGF-Legendekorpset, Marc Rieper.

Udover selve kampen kan man også høre fra cheftræner Uwe Rösler som fortæller om sin startopstilling en time før kampstart, ligesom der er reaktioner og højdepunkter på AGF Play og Play+ efterfølgende. 



Kampen kan kun ses eksklusivt hos AGF Play+ eller FCKTV. Er du stadig ikke medlem af AGF Play+, så se mere i linket herunder. 



Og husk at hente AGF-appen, hvis man stadig mangler. Her kan man ikke kun se AGF Play+ og nemt og hurtigt blive medlem, man kan også få meget mere underholdning, informationer og indsigt.