
AGF KVINDEFODBOLD JAGTER TREDJE TESTSEJR
14.02.2025 07:17
AGF's kvinder spiller træningskamp mod Kolding IF lørdag.
1-0 mod Fortuna Hjørring. 4-0 mod OB Q.
AGF Kvindefodbold er kommet resultatmæssigt flot i gang med testkampene i 2025, hvor det er blevet to sejre i lige så mange kampe i vinteropstarten.
Mens forårspremieren så småt nærmer sig, spiller liga-holdet nu i weekenden deres tredje testkamp. Den står mod Kolding IF og spilles lørdag den 15. februar kl. 12 på kunstgræsbanen på VSK.
Testkampen er en del af forberedelserne frem mod kvindernes forår i medaljeslutspillet i Gjensidige Kvindeligaen, der starter den 15. marts.
Men allerede den 8. marts spiller holdet årets første turneringskamp, når der er kvartfinale i pokalturneringen mod Brøndby IF.
Men det er altså først om nogen uger. Lørdag gælder det opstartens tredje testkamp mod Kolding IF. Følg kampen direkte på AGF Play+
Brug linket herunder for at blive medlem af AGF Play+