
AGF KVINDEFODBOLD FORTSÆTTER DE GODE TEST-TAKTER
19.02.2025 09:14
Tre på stribe for kvinderne i testkampe indtil nu.
AGF Kvindefodbold er kommet resultatmæssigt flot i gang med testkampene i 2025, hvor det er blevet tre sejre i lige så mange kampe i vinteropstarten.
Først mod Fortuna Hjørring, hvor vi vandt 1-0. Dernæst mod OB Q, hvor det blev til en 4-0 sejr.
De cifre gentog kvinderne i deres seneste testkamp i weekenden, hvor de vandt 4-0 hjemme over Kolding IF.
I den kamp scorede Signe Baattrup hattrick og var dermed en stor del af den fortsatte sejrsstime i testkampene, som kommer efter, at holdet sluttede 2024 godt af med fire sejre af fem mulige.
Nu er sigtet rettet ind på at fortsætte den gode stime - også når turneringen genoptages med et medaljeslutspil.
- Jeg forventer, at vi vinder flere kampe end vi gjorde i efteråret. Vi skal bygge videre på den gode stime, vi er inde i og komme langt i pokalturneringen også, sagde Signe Baattrup til agf-fans-mgomg.dk efter weekendens flotte præstation.
Testkampene er en del af forberedelserne frem mod kvindernes forår i medaljeslutspillet i Gjensidige Kvindeligaen, der starter den 15. marts. Men allerede den 8. marts spiller holdet årets første turneringskamp, når der er kvartfinale i pokalturneringen mod Brøndby IF.
Den kamp kan i øvrigt ses i samarbejde med Andelskassen, når AGF Play live-streamer kampen.
Næste testkamp er den 4. marts, hvor AGF Kvindefodbold tester mod FC Midtjylland.
