AARHUS KALDER IGEN
04.02.2025 10:21
Superligaen er vendt hjem og snart venter 3F Superligaen igen.
Superliga-truppen er nu vendt tilbage fra en veloverstået træningslejr. Holdet ankom til Aarhus søndag aften og har nu et par velfortjente fridage inden arbejdet genoptages igen med fokus på forårspremieren den 16. februar mod Sønderjyske på Sydbank Park.
Billetsalget til udebaneafsnittet til den kamp kan i øvrigt findes lige her.
Men inden venter en testkamp mod FC København, som også er en test af vores nye midlertidige hjemmebane i Vejlby. Den kamp spilles lørdag den 8.2 kl. 14 på Ceres Park Vejlby. Her er alle vores nye naboer i postnumrene 8200 og 8240 inviteret gratis med. Find en billet til kampen her.
Op til den kamp træner Superliga-truppen på Fredensvang, hvor de forventes, at være tilbage på græsbanerne, som er gjort klar af vores dygtige groundsmænd, mens spillerne har været i Spanien.
Efter lørdag rettes fokus så for alvor mod forårspremieren i Haderslev med den første normale træningsuge op til en kamp.
Skal man med til de første kampe, så find billetter via linket herunder.