
SØNDAG SKAL DET HELE AFGØRES
12.12.2025 21:01
Returopgør søndag i Ceres Park Vejlby
Søndag spiller vi årets sidste kamp, når det skal afgøres, hvem der får plads i forårets semifinaler i Oddset Pokalen - OB eller AGF.
Efter et 1-0 nederlag i Odense i den første kamp i torsdags i kvartfinalen, gælder det kun én ting på Ceres Park Vejlby - en sejr, hvis vi skal håbe på en plads i semifinalen i foråret.
- Vi fik en god start på kampen i Odense, men den kom lidt på deres præmisser og vi er uheldige med, at de får scoret på et straffespark. Nu har vi en ny kamp og vi har før vundet med to på hjemmebane, så det skal vi gøre igen, lød det blandt andet fra Rasmus Carstensens efter kampen i torsdags.
- Vi skal være der bedre i presset og undgå nogen af de tekniske fejl, som lidt prægede kampen torsdag. Men kan vi finde vores normale niveau og spille op til vores styrker, så kan vi også få de mål, som er nødvendige for at gå videre, siger Felix Beijmo inden søndagens kamp, hvor der igen kommer mange tilskuere på Vejlby.
- Det var fantastisk at se så mange, som tog til Odense en torsdag i aften i december. Nu venter vores hjemmebane og vi skal gøre alt vi kan, for at slutte året godt af med en sejr, tilføjer Beijmo, mens Patrick Mortensen også håber, at den store opbakning fra Odense kan fortsætte hjemme i Vejlby, hvor der er mange billetter ude til kampen.
- Vi får brug for en lige så vild opbakning som den i Odense og så får vi også brug for en bedre præstation fra vores side. Men vi er på hjemmebane og skal ud og slå tilbage, så vi forhåbentlig kan levere den revanche, der er brug for, siger Patrick Mortensen.
Find dine plads til årets sidste kamp i linket herunder, hvis du stadig mangler.



