OB TOG FØRSTE STIK - ALT ÅBEN INDEN SØNDAG

11.12.2025 19:32

OB vandt første kvartfinale, men der er stadig alt at jagte til returopgøret. 

Torsdag aften tog vi hul på den første af to kvartfinaler i Oddset Pokalen. Destinationen var Odense, hvor OB tog i mod på Nature Energy Park. 

Oven på en succesfuld efterårskampagne i 3F Superligaen gjaldt det nu pokalen i årets to sidste kampe. Og det var gæsterne fra Aarhus, som kom til den første chance, da et godt gennemspillet angreb endte med et indlæg fra Rasmus Carstensen, som Gift Links var lige ved at komme først på. 


I det hele taget kom vi godt fra land i kampen med meget boldbesiddelse, som her og der gav nogen muligheder - uden det dog for alvor blev farligt for hjemmeholdet, som efterhånden kom mere på bolden. 


Da vi nærmede os et kvarter fik OB et frispark langt oppe på vores banehalvdel som blev serveret ind i feltet og OB kom til deres første chance, da et hovedstød gik i sidenettet.

Kort efter den situation fik vi igen spillet os godt igennem. Rasmus Carstensen - der var ganske levende på kanten i aften - afsluttede, men OB’s målmand fik reddet. 

Tæt på den halve time forsøgte Sebastian Jørgensen sig udefra efter et hjørnespark, men desværre for os gik forsøget lige over det fynske mål. 

Mod første halvlegs slutning kom værterne igen mere på bolden i en lige affære og OB fik også skabt deres chancer.

Blandt andre skød Rasmus Falk forbi vores mål efter et hjørnespark og OB havde også et frispark tæt på vores felt, som de ikke fik noget ud af. 
Så en tæt og intens første halvleg endte uden scoringer. 

2. halvleg 
De sidste 45 minutter startede med samme intensitet som i slutningen af første halvleg. 

Efter få minutter appellerede OB for et straffespark og der blev givet og taget af begge hold, som kæmpede for overtaget i starten af 2. halvleg.

Da vi nærmede os en time trak en fynbo ind i vores felt og blev tacklet i en forseelse som denne gang blev karakteriseret som et straffespark, der blev omsat til et mål. 

Vi svarede igen på scoringen og fik presset hjemmeholdet tilbage i jagten på en udligning og fik også tilspillet os et par hjørnespark som dog ikke gav gevinst. Og det var hele tiden balancen mellem at jagte et mål og sikre, at vi ikke kom yderligere bagud, når der er en kamp mere til at afgøre, hvem der skal i pokal-semifinalen. 

Indskiftet Frederik Emmery kom igennem fra kanten et par gange, men uden at finde en holdkammerat i feltet. Og generelt ledte vi lidt efter chancerne i kampens sidste fase mod et velpolstret fynsk forsvar, der jo også havde en føring at forsvare.

Men vi fandt sprækkerne her og der. Kristian Arnstad skød fra kanten af feltet, men måtte se sit forsøg blive reddet op på stolpen. 

I kampens sidste kvarter pressede vi godt på og fik skabt flere muligheder og chancer, men hjemmeholdet holdt stand og offensivt var det ikke helt vores dag i en kamp, hvor der ikke kom flere mål end det ene til OB. 

Dermed må erkende efterårets første nederlag på udebane. Vi får dog muligheden for at slå tilbage og vende det samlede resultat til vores fordel, når der spilles returopgør på søndag i Ceres Park Vejlby kl. 15.

Find din plads til returopgøret lige her.

OB vs. AGF / Oddset Pokalen kvartfinale 1 / Nature Energy Park / 11.12 2025 

1-0 (0-0) 

57’ 1-0: Jann-Fiete Arp (str.)

Advarsler 

OB: Ismmahila Ouédraogo

AGF: Tobias Bech 

AGF i Odense:
Jesper Hansen, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Eric Kahl, Markus Solbakken (86’ Oskar Haugstrup), Kristian Arnstad, Gift Links (60’ Kevin Yakob), Rasmus Carstensen, Kristian Arnstad, Tobias Bech (60’ Frederik Emmery), Sebastian Jørgensen (60’ Stefen Tchamche), Patrick Mortensen (86’ Janni Serra).