DONATION TIL TIFO-ARBEJDET 

04.08.2025 10:10

Bravida overrakte stor donation til tilhængerne.

Inden søndagens kamp på Ceres Park Vejlby hovedpartner i AGF, Bravida klar med en donation til Tifo-gruppen, som er den del af AGF’s tilhængere, som skaber de flotte tifoer som en del af opbakningen til holdet. 



Næsten 34.000 kr. kunne Andreas Burgdorf og AGF’s SLO (Supporter Liaison Officer) Mads Jacobsen tage i mod på vegne af Tifo-gruppen.

Beløbet stammer fra den seneste sæsons sidste kamp, hvor Bravida var kampsponsor. Efter kampen bortauktionerede Bravida kampens trøjer, og det indsamlede beløb blev altså overgivet til Tifo-gruppen søndag.

Tifo-gruppen arbejder benhårdt på at skabe tifos og stemning til vores hjemmekampe - et arbejde der foregår friviligt og i medlemmernes fritid. Og med donationen vil Bravida gerne støtte det arbejde. 



Stor tak til Bravida for anerkendelsen og til Tifo-gruppen og tilhængerne for deres kæmpe arbejde og støtte til vores klub.