YOUNG GUNS MED FULD PLADE MOD AC HORSENS

07.04.2025 08:51

Tre på stribe for drengene, mens U19 Pige DM rendte ind i et nederlag i weekenden.

AGF’s talenthold tog hul på weekendens kampe i fredags, hvor U19 drenge mødte AC Horsens på Fredensvang.

Som man kunne se på AGF Play+ blev det til en 3-1 sejr med et AGF mål allerede efter seks minutter, hvor Elemini Ime scorede. Horsens svarede dog hurtigt igen i en livlig indledning kampen inden Stefan Tcamche scorede til 2-1 til AGF efter kun tyve minutter.

I anden halvleg fik AGF’erne scoret igen ved Linus Ben Würtz Thieler og kunne notere sig en 3-1 sejr, som betyder, at AGF U19 fortsat ligger nummer fem i rækken. Nu med 31 point. 

Lørdag var U19 Pige DM i Kolding, hvor holdet kom rigtig flot fra start med en scoring af Maria Have efter 20 minutter. Kolding IF fik dog udlignet ganske hurtigt og kunne med to mål i begyndelsen af anden halvleg sikre sig en 3-1 sejr. 

AGF U19 Pige DM er dog forsat nummer tre i ligaen.

AGF U17 drenge mødte lørdag AC Horsens (foto) og med to scoringer indenfor en halv time ved henholdsvis William Thomsen og Valdemar Rosenberg kunne U17 sikre sig en sejr, hvor AC Horsens fik pyntet på resultatet med et mål i anden halvleg så kampen endte 2-1 til AGF.

Mens AGF U16 DM Pigernes kamp i weekenden blev udsat, så spillede AGF U15 drenge DM mod AC Horsens. Med hele fem mål satte de unge AGF’ere en streg under deres gode sæson med en 5-0 sejr og er fortsat nummer et i DM rækken. Nu med 40 point. 

Husk du kan se alle AGF U19's hjemmekampe på AGF Play+