UDEBANEAFSNIT UDSOLGT I RANDERS

15.04.2025 16:10

Torsdag spiller vi lokalopgør i Randers. Her bliver der stor opbakning efter udebaneafsnittet på Cepheus Park nu meldes udsolgt.

OPDATERING: Onsdag kl. 9.45 blev udebaneafsnittet udvidet, så der nu igen er flere pladser til rådighed. Se mere her >>>

Næsten 1.700 århusianere tager Skærtorsdag turen til Randers for at bakke holdet op i påskeprogrammets første Superliga-kamp. 

Dermed er der nu udsolgt på udebaneafsnittet Cepheus Park, hvor kapaciteten er 1.686 efter det normale udebaneafsnit er blevet udvidet til kampen. 

Det er anden gang inden for to måneder, at der er udsolgt på udebaneafsnittet til et lokalopgør i Randers efter vi den 28. februar spillede 1-1 på Cepheus Park. 

Torsdag kl. 16 gælder det altså et nyt lokalopgør, hvor holdet igen får maksimal århusiansk opbakning. 

Fansitet KSDH.dk har lavet en praktisk oversigt til dem, som tager turen på torsdag. 

Husk også den næste udekamp 2. påskedag i Parken. Her er der også godt gang i billetsalget til endetribunen. Men der er stadig billetter at få. Brug linket herunder for at være med i København på mandag den 21. april kl. 18. Find billetter til påskebraget i Parken lige her >>>