
FULD PLADE TIL YOUNG GUNS
28.04.2025 03:15
Tre sejre ud af tre mulige for AGF's drenge i weekenden.
Young guns startede weekendens kampe i fredags, da AGF U19 drenge var i aktion hjemme mod EfB. Her blev det til en 2-1 sejr til at starte weekenden på.
Det var ellers gæsterne fra Vestkysten som kom foran efter tyve minutter, men Frej Elkjær og Linus Thieler ville det anderledes med et mål hver efter en halv time og lige inden pausen til 2-1 - en stilling, der holdt kampen ud.
Se de tre mål her >>>
U17 DM drengene mødte også Esbjerg i seneste runde og vandt 3-1, mens U15 DM sluttede en god weekend af for Young Guns med en 1-0 sejr - også over EfB.
Det betød, at U15 halede en smule ind på netop EfB på førstepladsen i DM Ligaen. AGF er nu nummer to - ét point fra førstepladsen med seks kampe igen.
AGF's U19 og U16 Pige DM hold var ikke i kamp i den forgangne weekend.