FØR SØNDAG: ALTID MÅL MELLEM AGF OG FCM

30.04.2025 18:07

Det er seks år siden en kamp mellem AGF og FC Midtjylland endte uden mål. Søndag mødes vi igen i Herning i det 65'ende møde i 3F Superligaen.

64 gange har vi krydset klinger med FC Midtjylland i 3F Superligaen. Søndag gør vi det igen efterhånden som mesterskabsspillet strammer til. Weekendens kamp er i spillerunde 29 af de 32 i sæsonen.

Der er mange århusianerne som tager turen til Herning på søndag, hvor der er plads til 1.050 på udebaneafsnittet på MCH Arena. Hvis man tager turen vest på, findes der billetter lige her.

Mens vi er et hold på jagt efter en sejr på søndag, kommer midtjyderne ind til kampen oven på en flot seneste kamp, hvor de vandt hele 5-0 over FC Nordsjælland, mens vi som bekendt tabte 1-3 hjemme til FC København.



De seneste resultater efterlader os på sjettepladsen med 40 point, mens FC Midtjylland har 52 point på andenpladsen i Superligaen.



Vi har tidligere været inde i en god stime, når vi har mødt FC Midtjylland i Herning med et par flotte sejre i nyere tid. Men ellers må erkende, at midtjyderne har haft overhånden på os i de senere år.

Seneste kamp endte 1-1 for under en måned siden i Vejlby og vi har ikke vundet over FCM i de seneste otte kampe i den længste stime mod FC Midtjylland uden en sejr, som vi har oplevet mens søndagens værter har spillet i Superligaen. 



Seneste kamp var som nævnt en 1-1 kamp i Vejlby den 13. april, hvor Patrick Mortensen stod for vores mål. Mens den seneste kamp på MCH Arena var i efteråret, hvor vi den 27. oktober sidste år tabte 2-0. 


Kampen søndag er det 65. møde i 3F Superligaen mellem de to klubber, og rent historisk set er det forholdsvist ligeligt fordelt med 22 sejre til AGF, 31 til FC Midtjylland og 11 pointdelinger.

Men i nyere tid har FCM dog overhånden med fem sejre i de seneste ti kampe, hvor vi har vundet to og tre kampe altså er endt uden en vinder, mens vi i Herning har vundet en, spillet til kryds og tabt tre i de sidste fem kampe.



I denne sæson er to af vores tre kampe mod FC Midtjylland endt uden en vinder. Tager vi igen point fra midtjyderne søndag vil det være første gang siden 2019-20 sæsonen, hvor vi vandt tre kampe mod midtjyderne, at vi tre gange på en sæson tager point mod FCM. 



I de seneste ti kampe er der i snit blevet scoret 2.3 mål, når de to hold har mødt hinanden. Og meget tyder på, at der kommer mål igen på søndag.

Vi har formået komme på tavlen i de sidste 16 kampe - og i fire træningskampe udover det. Og det er da også seks år siden, at en kamp mellem AGF og FCM endte uden mål.



I denne sæson er FCM noteret for 55 mål, mens vi er på 44.

Pudsigt nok har de to hold fordelt målene helt lige i forhold til, hvor mange der er scoret udenfor eller i feltet, hvor vi begge har en scoringsprocent på 17 % i straffesparksfeltet.



I denne sæson er FCM det hold som har afsluttet tredje-mest med 426 afslutninger mod vores 379, der er femte-flest afslutninger. 



Oppe foran var det Felix Beijmo, som scorede vores seneste mål, da han udlignede til 1-1 mod FC København i søndag. 

Patrick Mortensen er fortsat øverst på topscorer-listen og er noteret for 19 mål i 3F Superligaen. Mod FC Midtjylland har kaptajnen scoret 10 gange. 



Scorer Mortensen igen på søndag vil det være første gang en AGF-spiller rammer 20 liga-mål i en sæson siden Mate Vatsadze lavede 20 i 1. division i 2014/2015.

Og i Superligaen skal vi helt tilbage til Thomas Thorningers storheds tid i 3F Superligaen i 90’erne for at finde flere Superliga-mål fra en AGF’er i samme sæson.



Flest mål for gæsterne har den polske landsholdsangriber Adam Buksa med 11 af de 55 mål som FCM er noteret for i denne sæson. Han er dog ude med karantæne på søndag, mens vi ikke har nogen i straffeboksen efter Eric Kahl og Mikael Anderson afsonede karantæne i seneste kamp. 



Der er kampstart på MCH Arena søndag 3. maj kl. 18. Find din billet her. Tager du ikke med til Herning kan kampen ses på TV3+ / Viaplay eller følges i DR P4.



Find flere optakter og kamprelevant indhold i din AGF-app efterhånden som kampen nærmer sig.