FÅ BILLETTER TILBAGE TIL KAMPEN MELLEM AARHUS OG KØBENHAVN

23.04.2025 13:42

Vi bliver mange i Vejlby til søndagens store kamp. Få hundrede billetter tilbage til Ceres Park Vejlby, når FC København kommer til Aarhus.

Vi er i gang med en uge med to fodboldkampe mellem Aarhus og København. Efter et nederlag i Parken i mandags jagter vi søndag revanche hjemme i Ceres Park Vejlby. 

Og det kan vi gøre med stor opbakning i ryggen. I hvert fald er der onsdag eftermiddag mange billetter ude og de fleste afsnit er nu udsolgt. 

Således er der nu under 200 billetter tilbage til B2 og B23 sektionen og under 500 tilbage til D1 (Stemningsafsnittet)

Resten af afsnittene på Ceres Park Vejlby er nu udsolgt. Så skal man med til en stor fodboldsøndag, er det nok med at få fundet sin plads. 

Det ser ud til at blive flot forårsvejr med solskin i Vejlby til endnu en dag i fodboldens og fællesskabets tegn. Så tag familien og vennerne under armen og kom til Vejlby søndag kl. 16. 

Find din billet til kampen lige herunder.