
DELOITTE OG AGF I NYT SAMARBEJDE
09.04.2025 09:40
Velkommen til Deloitte, der er ny Guldpartner i AGF.
Deloitte er Danmarks og verdens største revisions- og rådgivningsvirksomhed med over 3.000 ansatte på tværs af seks kontorer i Danmark.
I Aarhus er Deloitte stærkt repræsenteret med kontor i Aarhus City Tower på Værkmestergade og en bred kundekreds i det øst- og midtjyske. Og det er med det udgangspunkt, at Deloitte nu indtræder i AGF som ny Guldpartner.
- Vores formål er at gøre en forskel for vores kunder, kollegaer og det samfund, vi lever i. Derfor er vi også stærkt engageret i vores lokalområder og ønsker at bakke op om vores samlingspunkter og fælles pejlemærker, som AGF i høj grad er for Aarhus.
- Samtidig tilbyder AGF en spændende platform for dialog og oplevelser med kunder, talenter og andre partnere. Det er derfor med stor glæde og forventning, at vi nu tager hul på et nyt samarbejde med AGF, siger Christian Jensby, CEO i Deloitte Danmark.

Deloitte og AGF starter det nye samarbejde i en omskiftelig tid, hvor AGF spiller på vores midlertidige hjemmebane, Ceres Park Vejlby, mens vi venter på et nyt fodboldstadion.
Med tanke på et længerevarende samarbejde, forventer Deloitte at være med hele vejen ind på et nyt fodboldstadion i Kongelunden. Og netop langvarige partnerskaber og relationer har været vigtige elementer for Deloittes engagement i AGF.
- AGF står i en omskiftelig tid med en midlertidig ny hjemmebane. Det er derfor glædeligt, når en stor international virksomhed som Deloitte nu kan se et perspektiv i at være med på den lange bane.
- Deloitte er en virksomhed, som hjælper sine kunder med at nå deres fulde potentiale og gøre en forskel. På samme vis er vi i AGF på vej til at udfolde endnu mere af vores potentiale på et nyt stadion i fremtiden. Og på den kortere bane ser vi frem til de gode oplevelser, der venter os sammen med Deloitte på Ceres Park Vejlby, siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen.
Se mere om vores nye Guldpartner her >>>
Og hør Christian Jensby fra Deloitte Danmark fortælle meget mere om samarbejdet på AGF Play.
