AGF KVINDEFODBOLD: SPÆNDENDE UDEKAMP LØRDAG

25.04.2025 09:04

Lørdag skal AGF's kvinder igen i aktion. Denne gang på udebane mod Brøndby IF

Lørdag den 26. april skal AGF Kvindefodbold se om de kan rejse sig efter seneste weekends nederlag hjemme mod HB Køge. 

Denne gang går turen til Brøndby til et møde med Gjensidige Kvindeligaens aktuelle nummer tre, Brøndby IF som også har bøvlet lidt med resultaterne i Mesterskabsspillets. Således har lørdagens værter stadig deres første sejr til gode i slutspillet. 

I deres seneste kamp spillede Brøndby IF 1-1 ude mod OB, mens vi som nævnt tabte. 

Det har i de senere år været nogen tætte og spændende kampe mellem AGF og Brøndby. Seneste møde i Brøndby IF vandt vi på 1-0 på et mål af Signe Baattrup. 

Lad os bare gentage det resultat på lørdag.

Hvis ikke man er på stadion kan kampen følges direkte på Kvindeliga.live Der er kampstart kl. 15.