AGF KVINDEFODBOLD SEJRER I BRØNDBY 

26.04.2025 15:25

AGF’s kvinder tog i dag en flot skalp, da det i Gjensidige Kvindeligaen blev til en 2-1 sejr på udebane over Brøndby IF. 

AGF Kvindefodbold fik i dag revanche for et pokal-nederlag tidligere i år til Brøndby IF, da vi i dag vandt 2-1 på udebane mod Brøndby IF i mesterskabsspillet i Gjensidige Kvindeligaen. 



Holdet startede ellers med at komme bagud efter et hjørnespark efter et kvarter spillet, hvor hjemmeholdet headede sig foran. 

Det gav Brøndby IF mod på tilværelsen og de pressede på for flere mål og havde også deres chancer.

Men en stærk AGF-defensiv og en velspillende Marie Gade i det århusianske mål sørgede for, at vi ikke var bagud med mere end et, da pausen kom. 



Og godt for det. For i 2. halvlegs første minut kom Laura Faurskov forrest på et indlæg i Brøndbys felt og angriberen - som netop var skiftet ind - headede flot bolden i det lange hjørne.

Efterfølgende kom AGF’erne til yderligere chancer, men vi skulle en lille halv time ind til der manglede 20 minutter, da Laura Faurskov kom igennem og kunne udplacere Brøndbys målvogter med en kølig scoring. 

AGF’s føring udløste i sagens natur et hårdt og højt Brøndby-pres som AGF’erne stod stærkt i mod og kunne til sidst række armene i vejret og fejre en flot udesejr og tre point. 

Dagens sejr i Brøndby er anden gang vi vinder på Brøndby Stadions bane 2 i denne sæson og den betyder, at AGF Kvindefodbold nu er på 23 point i Gjensidige Kvindeligaen og halede tre point ind på netop Brøndby IF på 3. pladsen. 

Brøndby IF K vs. AGF K / Gjensidige Kvindeligen / Brøndby Stadion Bane 2 / 26.4 2025
1-2 (1-0)

AGF i Brøndby: 
Marie Gade, Tina Fremo (92' Sofie Jørgensen), Sofie Vendelbo, Julie Mathiasen, Laura Sofie Kjærsgård (45' Mathilde Høgh), Sarah Sundahl, Cecilie Winther Johansen (45' Laura Faurskov), Sarah Dyrehauge Hansen, Signe Baattrup (89' Johanne Guldbæk), Elvira Bull Nejmann og Mathilde Rasmussen (45' Signe Andersen)