TO SEJRE OG TO AF DET MODSATTE FOR YOUNG GUNS

03.09.2024 08:14

To ud af fire for young guns i seneste runde.

Alle hold fra AGF-talent var tilbage i aktion i den forgangne weekend, og det blev til lidt blandede resultater, hvor drengene var i Horsens og pigerne i Hjørring.

Det var U19 Liga DM, der åbnede, og det gjorde de mod AC Horsens på udebane. Det blev til et meget lige opgør, der endte 1-1. Der gik 64 minutter før AC Horsens kunne bringe sig foran 1-0, hvorefter blot otte minutter senere stod Stefan Erwan Tchamche for det udlignende mål. V

Ved uafgjort i U19 ligaen går kampen i straffesparkskonkurrence, og her tabte U19-holdet desværre 4-3. Dog ender begge hold stadig med at tage et point hver med fra kampen.

Derefter var det op til U17 drengene at hive en sejr med hjem fra Horsens, og det fik de gjort til perfektion. For U17-holdet vandt 3-0. Alle tre mål faldt i anden halvleg. Det var William Svendgaard der startede med en scoring i 59’ende minut.

Kun ni minutter senere scorede Mikkel Bro Hansen til 2-0, og derfra gik der små 20 minutter ind til Linus Würtz Thieler kunne lukke kampen med sin scoring til 3-0 i 85’ende minut. 

U19-holdet står efter seneste runde nu med fire point i tabellen og U17-holdet med seks point - begge hold har spillet tre kampe.

Nu gjaldt det så pigeholdene, der skulle i aktion mod Fortuna Hjørring.

U19 pige DM vandt 2-0, hvor Silke Lynge Larsen bragte århusianerne foran efter 61 minutters spil. I lang tid lignede det også slutresultatet, men Ida Kirkegaard havde andre planer, og kunne i 92’ende minut bringe AGF foran med 2-0, der så også blev slutresultatet.

Det var også gode takter som U17 DM-pigeholdet kom ud med fra start i deres kamp. Allerede efter 15 minutter spillet havde Thea Foss scoret to gange - i henholdsvis 6’ og 15’ende minut. Inden de to hold gik til pause, fik Fortuna Hjørring reduceret til 2-1, hvilket skulle vise sig at være startskuddet på et comeback. For Fortuna scorede to gange igen i 2. halvleg. Kampen sluttede altså 3-2 til Fortuna Hjørring efter en ellers flot start af U17-pigerne.

U17 og U19 drengene skal først i aktion igen på den anden side af landsholdspausen, hvor Brøndby IF kommer til Aarhus - kampene skal spilles den 12. og 14. september. Pigerne derimod skal allerede spille igen den 8. september, hvor Team Odense Q kommer til Aarhus.