REAKTIONER EFTER REMIS
28.09.2024 19:12
Skuffelse i AGF-kampen lejren ovenpå på lokalopgøret.
Lørdagens lokalopgør endte 2-2 efter en intens og til tider dramatisk kamp mod Randers FC. Dermed er vi godt nok stadig ubesejret mod Randers FC i de seneste tre år, men efter den tredje uafgjorte kamp i træk følte spillerne efter kampen, at vi skulle ha' fået mere ud af anstrengelserne.
- Vi var langt under vores niveau. Ja, det var måske en af af vores dårligste kampe i sæsonen, og så er det jo egentlig rart at stå her med et point, sagde Patrick Mortensen efter kampen, hvor også Mikael Anderson var skuffet.
- Vi var ringe i dag og lavede rigtig mange fejl, der bragte Randers i farlige situationer. Det var en kollektiv offday. Vi lavede alt for mange uprovokerede fejl, der konstant bragte os i ubalance og satte Randers i farlige situationer.
- Så på en dag som i dag skal vi være glade for det ene point. Det er tegn på noget styrke, at vi kunne få det med trods alt, sagde Mikael Anderson.
- Det var ikke en god kamp fra vores side. Randers havde forberedt sig godt på os rent taktisk og vi fandt ikke rummene mellem deres forsvar eller udenom. Vi fik skiftet momentet nogen gange i kampene, men det var ikke nok - og vi havde en dårlig dag. Der er en del at lære fra kampen og det var nok et fair resultat til sidst. Randers fik ødelagt vores spil og fair play til dem, men vi havde ikke en god dag, sagde cheftræner Uwe Rösler.
Se også Efter Kampen på AGF Play+ for flere reaktioner oven på 2-2 kampen.