VELKOMMEN TIL EKEMINI IME

02.10.2024 09:57

Ny ung spiller på plads i AGF.

Vi kan sige velkommen til en ny ung AGF’er i skikkelse af Ekemini Ime, der kommer til Aarhus fra Nigeria og bliver en del af AGF’s akademi i AGF Talent. 

18 årige 

Ekemini Ime - der primært gør sig på midtbanen - har lavet en femårig aftale med AGF og skal i første omgang spille og træne med AGF’s U19 hold, for hvem han i weekenden fik sin debut, da han blev skiftet ind i en kamp mod FC Midtjylland. 



- Ime er en ung spiller med en stærk fysisk pakke, som passer til vores ”style of play”og til hans position på den defensive midtbane. Og han rummer et stort potentiale som vi tror på sigt kan udfolde sig i vores rammer og under ledelse af vores trænere og stab.

- Han er en ihærdig og arbejdsom spiller som nu skal udvikle sig endnu mere - både fysisk og spillemæssigt - og det bliver spændende at følge ham i de kommende år, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.



Ekemini Ime bliver en af de første unge spillere til at flytte ind i på AGF’s nye akademi ved Fredensvang, som officielt åbner i oktober.