TESTKAMP TORSDAG: KAMP NUMMER OTTE MOD HSV

09.10.2024 10:52

For ottende gang møder vi Hamburger SV, når vi torsdag spiller testkamp i Tyskland.

Torsdag benytter vi landsholdspausen til at spille testkamp mod Hamburger SV i Tyskland, hvor til truppen rejste onsdag. Kampen spilles torsdag den 10.10 kl. 12.15 og kan ses direkte på AGF Play+ 

Det er langt fra første gang vi spiller mod HSV, som vi har mødt en del gange

Første gang helt tilbage i 1958 i en opvisningskamp i Flensburg. Det blev dengang til et 4-1 nederlag. I alt er det blevet til syv opgør mellem de to hold, og udfaldet er helt lige – tre sejre til hver og et enkelt uafgjort resultat. 

Seneste kamp mellem de to hold var tilbage i 2019. Dengang spillede vi 2-2 med Jakob Ankersen, som manden bag begge mål fra AGF’s side.

En af målscorerne i den kamp fra Hamburger SV’s side var Bakary Jatta, der stadig i dag er at finde i truppen i denne sæson. Ellers er det to mandskaber, hvor der i sagens er sket en del ændringer gennem årene - dog var Frederik Tingager, Nicolai Poulsen og Patrick Mortensen alle i truppen tilbage i 2019.

Trods en glorværdig fortid frister HSV i øjeblikket en tilværelse i 2. Bundesliga. Deres seneste kamp var mod Fortuna Düsseldorf, der fører 2. Bundesligaen, som endte med en 3-0 sejr for Hamburger SV.

Derudover har Hamburger SV gang i en fin sæsonstart, hvor de efter otte runder befinder sig på en femteplads i 2. Bundesligaen med 15 point.

Mange ser nok Hamburger SV som en af de helt store tyske klubber, hvilket de også er rent historisk. De har vundet Bundesligaen hele seks gange, DFB-Pokalen tre gange og Den Europæiske Mesterholdsturnering – bedre kendt som Champions League – en enkelt gang tilbage i 1983. Nu befinder de sig i 2. Bundesligaen siden de rykkede ned i 2018 og har haft svært ved at komme tilbage i Bundesligaen. 

Kampen i morgen er lukket for tilskuere, men det er stadig muligt at følge, da kampen streames på AGF PLAY+. Der er kampstart kl. 12.15.