NYE TONER I AGF: NORTHSIDE NY PARTNER 

Foto: NorthSide — 28.10.2024 09:43

Velkommen til NorthSide i AGF.

En gang om året genlyder Eskelunden af tidens toner, når der er NorthSide Festival i Aarhus. En fast tradition for mange århusianere og mange AGF’ere. 

Nu bliver festivalen også en del af AGF efter DTD Group, som står bag NorthSide festival, er blevet Bronzepartner i AGF. På den måde er to af byens store kulturinstitutioner nu blevet samarbejdspartnere. 

- Det er en glæde at kunne indgå i et partnerskab med AGF. Nu får vi muligheden for at fortælle de gode historier om NorthSide sammen med AGF, og vi ser frem til at for alvor at tage hul på samarbejdet, som vi nærmer os næste års festival, siger Jesper Stubkier, som er Partnership Manager i DTD Group. 

Som en del af samarbejdet får AGF mulighed for at invitere gæster og samarbejdspartnere på NorthSide, og de to institutioner vil også benytte lejligheden til at udveksle erfaringer og netværk i forlængelse af samarbejdet.

Næste års NorthSide afvikles den 5. til 7. juni 2025. 

Besøg NorthSide her >>>