INTENS TYSK TESTER ENDER 1-1
10.10.2024 10:48
En træningskamp med chancer til en sejr, endte med et uafgjort resultat torsdag eftermiddag i Hamburg.
Superliga-truppen var torsdag taget en tur til Hamborg for at spille en træningskamp mod Hamburger SV.
Kampen startede i et højt tempo og med god intensitet. AGF’s første chance faldt efter 18 minutter, hvor Youssouph Badji fik fat i en nedfaldsbold efter et hjørnespark, og kunne lægge den fladt tilbage til Eric Kahl, der afsluttede forbi mål.
Ved flere situationer fik AGF-angrebet opfanget bolden højt i banen efter et godt pres. Ved et af de tilfælde endte Richmond Gyamfi midt i feltet med bolden - til hvad der var kampens første helt store chance - men afslutningen sad lige på målmanden, og efter 26 minutters spil stod den stadig 0-0.
Kort efter opsnappede Duelund igen en bold højt i banen, og han sendte et langskud afsted, som HSV-keeperen var nødsaget til at sende ud til hjørnespark. Hjørnesparket endte igen med en nedfaldsbold - denne gang kom Michael Akoto på først med hovedet, men blev ramt af en HSV-forsvarer, og dommeren fløjtede frispark få centimeter uden for feltet.
Gift Links tog sig af det frispark og var tæt på at bringe os foran.
Med tre minutter igen af første halvleg, hvor der har stået AGF størstedelen af spillet, fik HSV kæmpet sig op af venstrekanten og sendt et indlæg til bagerste stolpe, hvor en HSV-angriber kom på bolden. Det sendte Kristoffer Klaesson ud i en stor redning, hvorfra bolden faldt ned til en anden Hamburger SV-angriber, hvor Kristoffer Klaesson endnu engang fik reddet den.
Bolden endte efter anden redning hos Tobias Bach, der lagde den død til Kristoffer Klaesson, der samlede bolden op - og dommeren fløjtede for indirekte frispark få meter fra mål. HSV lagde op til at sparke på mål, men Frederik Brandhof fløj ud i bolden og fik den blokeret.
Det blev også til sidste aktion inden pausefløjtet - og holdene gik derfor til pause ved stillingen 0-0.
Anden halvleg
HSV kom bedst ud til anden halvleg, og efter 59 minutter sendte de en flad bold ned bag AGF-bagkæden, som Bakary Jatta sparkede ind fladt ved forreste stolpe til en føring og stillingen 1-0 til hjemmebaneholdet.
Med 69 minutter spillet kom AGF igennem på højrekanten, og Max Power fik lagt et indlæg højt på bagerste stolpe, hvor for nyligt indskiftede Patrick Mortensen kom til vejrs og kunne sætte et flot hovedstød i mål til stillingen 1-1.
Kampen gik mere frem og tilbage, og efter 78 minutter fik Hamburger SV spillet en bold dybt i AGF-feltet, hvor Kristoffer Klaesson kom ud i, og i en og samme nedlagde HSV-angriberen – og dermed straffespark.
Straffesparket tog, 2. Bundesliga-topscoreren, Robert Glatzel sig af, og han sendte bolden for-bi mål, og derfor var stillingen stadig 1-1 i 80’ende minut.
Kampens sidste 10 minutter forløb ganske roligt, og ingen af holdene kom frem til store chancer hen mod slutningen - derfor sluttede træningskampen mod HSV også 1-1.
Nu har Superliga-truppen halvanden uge til næste kamp, der finder sted mandag den 21. oktober mod Brøndby IF i Ceres Park. Find din billet lige her.
Hamburger SV vs. AGF / Testkamp / Hamburger SV’s træningsanlæg / 10.10 2024
(0-0) 1-1
59’ Bakary Jatta
69’ Patrick Mortensen
AGF i Hamborg:
Kristoffer Klaesson, Frederik Tingager (Tobias Anker 46’), Eric Kahl (Mikkel Kannegaard 46’), Mi-chael Akoto (Nicolai Poulsen 60’), Gift Links (Felix Beijmo 60’), Max Power, Mikkel Duelund (Mads Emil Madsen 68’), Tobias Bach (Frederik Emmery 84’), Frederik Brandhof (Aksel Halsgaard 84’), Youssouph Badji (Stefen Tchamche 68’), Richmond Gyamfi (Patrick Mortensen 68’)