AGF KVINDEFODBOLD: FORTUNA FOR STOR EN MUNDFULD
Foto: Fortuna Hjørring/Bente Poder — 06.10.2024 07:00
Det blev en hård lørdag eftermiddag i weekenden for AGF Kvindefodbold, som var en tur i Hjørring for at møde Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeligaen.
En kamp, hvor værterne - som det eneste ubesejret hold i ligaen indtil nu - var favoritter. Og allerede kort inde i kampen fik AGF'erne da også lidt af en mavepuster, da Fortuna fik bragt sig foran på et hovedstød efter blot fem minutters spil. Derefter levnede hjemmeholdet ikke århusianerne mange chancer og var i kontrol i det meste af kampen.
15 minutter senere kom en hjørringenser frit igennem og kunne score til 2-0. Herefter fladede spillet lidt mere ud og AGF'erne kom bedre med.
Men med en kamp, hvor værternes målvogter - den rumænske landsholdsmålmand Andrea Paraluta - bagefter blev kåret til kampens spiller, blev det ikke til nogen århusianske mål. Og mod kampens slutning kunne Fortuna Hjørring sætte kniven ind og øge til 3-0 som også blev kampens slut-resultat.
Næste kamp er en hjemmekamp i Ceres Park den 12. oktober, hvor der er fri entré og stor fodboldfest, når B.93 kommer på besøg.