12.11.2024 07:26
Tre hold for AGF Talent i kamp gav tre forskellige resultater.
AGF Talent U19-holdet startede denne uges runde ud med en kamp mod OB. Det skulle vise sig som en begivenhedsrig kamp, hvor OB var foran med 2-0 helt frem til 90. minut.
Ved det 90. minut fik Ekemini Ime reduceret til 2-1, men det var ikke nok for AGF U19-holdet. Målmand Marius van der Raad gik med på et hjørnespark i 95. minut, og fik dirigeret bolden ind via en OB spiller, og dermed endte kampen 2-2, hvorfor kampen sluttede af med en straffesparkskonkurrence. I straffesparkskonkurrencen scorede begge hold på deres fem første spark, og herefter AGF U19 også på sit sjette. Det skulle dog blive afgørende, da OB forsøgte sig med et ’panenka’ på det sjette spark, som Marius van der Raad sikkert kunne gribe.
Dermed ligger AGF U19-holdet på en femteplads med 18 point efter 10 kampe.
I denne weekend sad AGF U17-holdet over, og derfor skal de to hold først i aktion igen den 23. november på den anden side af landsholdspausen, når turen går til Aalborg.
AGF Talent-pigeholdene havde søndag taget turen til Odense, og her startede AGF U19-pigeholdet ud med en kamp mod Team Odense Q. Det skulle blive en svær kamp, og AGF U19-pigeholdet fandt sig selv bagud med 4-0 efter 69 minutter, hvor Johanne Krøger kunne reducere til 4-1, der også blev slutresultatet. Og dermed finder de sig selv på en femteplads med 13 point efter otte kampe.
Derefter skulle AGF U16-pigeholdet revanchere, hvilket de fik gjort sikkert. Allerede efter 18 minutter kunne Dagmar Willemoes Jørgensen gøre det til 1-0, men det var ikke nok. 1-0 stillingen holdt helt ind til 57. minut, hvor Thea Foss fordoblede føringen inden Team Odense Q kunne reducere 20 minutter senere. AGF U16-pigeholdet slap dog med skrækken, da Amalie Klausen lukkede kampen til 3-1 med otte minutter igen. Sejren giver en femteplads med 14 point efter otte kampe.
Som det ser ud nu, skal de to AGF Talent pigehold først i kamp igen til februar 2025, hvor den står på HB Køge som første modstander efter vinterpausen.