HANSEN PÅ 400 - OG 100 I AGF 

04.11.2024 07:36

Jesper Hansen har passeret en flot milepæl.

Ved søndagens kamp passerede målmand Jesper Hansen 400 kampe i 3F Superligaen og 100 af dem er spillet i AGF-målet.

En stor milepæl for den 39-årige målmand, som nu er den spiller i historien, som har spillet næstflest kampe i 3F Superligaen. Kun overgået af Rasmus Würtz som har spillet 452 kampe. 



- Jeg er meget stolt over at nå 400 kampe, og det er helt vildt at tænke på. Jeg niver mig i armen nogle gange. Det er nu ikke fordi det fylder ret meget og mit fokus er mere på at opnå så mange clean sheets som muligt.

- De 100 kampe for AGF rammer selvfølgelig oven i den anden runde milepæl, men det er fedt på samme måde. 100 kampe for AGF viser bare det har været snart fire gode år, så det er bare en dejlig dag alt i alt og sejren gør bare følelsen over de her milepæle endnu federe.



Jeg har været med i gamet i mange år og er efterhånden en gammel herre, så det er fedt at have spillet så meget, og kommet op på andenpladsen på den liste blandt nogle store navne, siger Jesper Hansen, som nu har overgået spillere som Hans Henrik Andreasen, Per Nielsen. Jakob Poulsen og Jimmy Nielsen. 



- Det kunne være fedt at få rekorden, men det er svært at vide, om der kommer 53 kampe mere til mig, men rekorder er jo til for at blive slået. Der skal nok to sæsoner til at slå den, så nu må vi se, hvor langt det kan fortsætte. 


Anfører Patrick Mortensen sendte også en hilsen til Jesper Hansen efter kampen. 



- Jeg under Jesper Hansen alt den succes han kan få. Han er en fantastisk holdkammerat og fyr, det er en kæmpe milepæl for ham og han kan være stolt af det. Jeg kan også mærke på ham, hvor vigtigt det er for ham, at vi får sejren til sidst, vi følte nok alle, at vi kunne have forhindret målet, så det var ret med en sejr, sagde Patrick Mortensen. 



Hansen hyldes for de 100 kampe for AGF ved næste hjemmekamp, hvor han får blomster og spiller en i trøje med en særlig brodering.