DALSGAARD EFTER 1-1: VI GIK MEST EFTER DET

10.11.2024 21:13

En ærgerlig målscorer efter 1-1 i dag.

Lørdag kunne vi fortælle, at Henrik Dalsgaard har forlænget sin aftale med AGF, så den løber et år mere. 

Den kontraktforlængelse kunne han så her til aften fejre med et mål i søndagens 1-1 kamp mod FC København, hvor Dalsgaard i begyndelsen af 2. halvleg steg højest til vejrs og stangede bolden flot ind. 

Desværre blev det ikke til flere mål for AGF'erne, som ellers fik skabt en del chancer i 2. halvleg. 

- Jeg synes vi gør hvad vi skal i dag - det var lige marginalerne, der gjorde, at vi ikke får prikket den helt ind i dag. Vi får lagt et godt pres, da vi kommer bagud 1-0, vi kigger os ikke tilbage, og vi responderer godt på at komme bagud. Men i dag må vi må nøjes med et enkelt point. 

- Men jeg føler faktisk, at det er os der vil det mest derinde. FCK har et par chancer, der bliver lidt større end nødvendigt, men jeg synes det er os der presser på og går mest efter det – så det er pisseærgerligt, at vi må nøjes med et point, lød det fra Henrik Dalsgaard efter kampen.